Er du blevet tilbudt studieplads i Danmark? Så husk at sige ja tak inden mandag

I Danmark er 67.425 personer blevet tilbudt en studieplads. Hvis du ansøger fra Grønland, skal du huske at tjekke din e-boks for at se om du er blevet optaget.
Skrevet af Malik Brøns, Ritzau
01. august 2021 11:15

Der er blevet tilbudt en masse studiepladser i Danmark. I alt er der tilbudt 67.425 studiepladser på en videregående uddannelse i Danmark.

Det drejer sig også om personer her fra landet og som har søgt en uddannelse i Danmark.

Hvis du altså har søgt studieplads på dit drømmestudie, så skal du også huske at takke ja til pladsen.

Der er nemlig en frist for at svare på studiepladsen.

Det er den 1. august klokken 23.59 dansk tid.

Det gør man ved, at man går ind og tjekker sin e-boks og takke ja til studiepladsen, via et link som man får i brevet. Hvis ikke man når at gøre det, så vil pladsen bortfalde.

Man kan også tjekke sin e-boks hvis man vil få det kedelige nyhed om, at man har fået afslag på ansøgningen.

Ifølge Det Grønlandske Huse i København så er der på nuværende tidspunkt omkring 15 personer fra Grønland som har takket ja til en studieplads i hovedstadsområdet.

Se herunder en oversigt over hovedtallene for optaget i år:

- 67.425 ansøgere bliver 28. juli tilbudt en studieplads på en videregående uddannelse. Det er det næsthøjeste antal nogensinde. Det er kun overgået af tallet fra sidste år, hvor 69.529 blev optaget på en videregående uddannelse.

- 80 procent af de kvalificerede ansøgere har fået opfyldt deres førsteprioritet. Det svarer til fire ud af fem.

- Der har i år været i alt 93.388 ansøgere.

- 11.188 ansøgere, der er kvalificerede til uddannelsen, har ikke fået en plads på det sted, som de ønskede.

- 9559 ansøgere har fået afslag, da de ikke lever op til adgangskravene og dermed ikke er kvalificerede.

- Erhvervsakademiuddannelser optager 11.587, professionsbacheloruddannelserne optager 26.672, mens bacheloruddannelserne optager 29.166.

Kilder: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.