Elisibánguak' Jeremiasssen fik sat en spiral op, da hun var bare 13 år. Foto: DR

Elisibánguak' får terapi efter spiral: Jeg er enormt glad for, at det er gået så hurtigt

Naalakkersuisut tilbyder psykologhjælp til de kvinder, som fik opsat spiraler uden samtykke i 60'erne og 70'erne.

I 1975 fik den 13-årige Elisibánguak' Jeremiasssen sat en spiral op som en del af spiralkampagnen. Og siden er der ikke blevet talt om hendes skæbne. 

Men nu er 47 års tavshed ved at blive brudt. Naalakkersuisut er nemlig begyndt at tilbyde psykologhjælp til de piger og kvinder, der har fået sat spiral op fra midten af 1960'erne og til op i 1970'erne.

Spiralkampagnen

 

I den nye DR-podcast ”Spiralkampagnen” bliver dokumenter gravet frem, som viser, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.

 

- Tusindvis af piger og kvinder fik påsat spiral fra 1966 til 1975.

 

- Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.

 

- På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.

 

- Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.

 

- Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede.

 

- Derfor blev lovgivningen ændret til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke. Det blev af flere læger tolket som, at pigerne kunne få påsat spiral uden forældresamtykke.

 
Kilde: DR-podcast "Spiralkampagnen"

Og den mulighed tager Elisibánguak' Jeremiassen imod med kyshånd. Hun starter behandlingen inden længe, fortæller hun. 

Hun ringede til telefonlinjen Tusaannga, hvor ofre for spiralkampagnen kan få hjælp. Og derfra blev hun henvist til en familieterapeut, hvor hun snart starter.

Hun er enormt lettet og støtter initiativet.

- Jeg er enormt glad for, at det er gået så hurtigt med få etableret behandlinger, siger hun til KNR.

Hun opfordrer andre kvinder, der  til at tage imod tilbuddet også. 

I 1975 blev hun sendt til sygehuset af sin storesøster for at få sat en spiral op. En ubehagelig oplevelse for pigen, som tidligere har været udsat for seksuelle overgreb, har hun fortalt til DR.

- Jeg var ked af det. Jeg var bange. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle føle. Vi skulle være lydige og gøre, som der blev sagt.

Elisibánguak' får også voldsomme smerter i underlivet.

Et år efter tager hun derfor til lægen, og da hendes underliv bliver undersøgt, er spiralen ikke til at se. Derfor får hun lagt en ny spiral op. Nu har hun to spiraler i underlivet. Den ene bliver senere opereret ud. 

Udredning og undskyldninger 

Det er naalakkersuisoq for sundhed, Mimi Carlsen (IA), som står bag tilbuddet om terapi. 

I alt fik 4500 kvinder opsat spiraler fra 1966 til 1970 - så hvem er det, der kan tage mod et tilbud om terapi? 

- Det er de kvinder, der har haft traume efter spiralopsætningen. De har ikke har talt ud om det og har været tynget af skam, og nu genopliver de traume og sorg, siger Mimi Karlsen til KNR.

LÆS OGSÅ Grønland og Danmark er enige: Der bliver en udredning af spiralskandalen - men det bliver svært

Mange af pigerne og kvinderne blev ikke spurgt, før de fik lagt spiralen op dengang.

Nogle af kvinderne har ikke kunnet få børn som voksne. 

Mit højeste ønske er en undskyldning

Det er DR, der har afsløret spiralkampagnen. Den udsprang af, at de danske myndigheder var bekymrede for befolkningsvæksten i Grønland, som på daværende tidspunkt var et dansk amt. En rapport fra 1965 viser, at der årligt blev født 500 børn udenfor ægteskab i Grønland, hvoraf en tredjedel af kvinderne var under 20 år.

Samtidig udfordrede befolkningsvæksten moderniseringen af Grønland, som blev dyrere for den danske stat end først antaget.

LÆS OGSÅ Arnannguaq Poulsen er en af de tusindvis af kvinder, der fik spiral: Det smerter, at jeg efterfølgende ikke kunne få børn

Spiralopsætningen betød, at antallet af levendefødte børn blev nærmest halveret i 1970'erne: Fra 1.674 i 1964 til 638 i 1974.

Og afsløringen og omfanget af kampagnen har rystet Grønland. I torsdags besluttede et enstemmigt Inatsisartut at anmode den danske regering om en udredning af hele spiralkampagnen fra midten af 1960'erne til udgangen af 1991.

Sundhedsområdet blev hjemtaget i 1991 – og det er derfor, at udredningen skal dække årene fra 1970’erne til 1991. 

Og en udredning glæder Elisibánguak' Jeremiasssen. Nu ønsker hun sig en undskyldning for det, hun har været udsat for. 

- Det er mit højeste ønske, at der er nogen, der siger undskyld. Den tanke har været hos mig, siden jeg blev kontaktet af Danmarks Radio, siger hun.

Elisibánguak' Jeremiasssen medvirker i den podcast, som DR har lavet om spiralkampagnen. 



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl