Ekspert: Vi må stoppe fortællingen om den gode koloniherre
Tusindvis af piger og kvinder i Grønland fik fra 1966 til 1970 opsat en spiral.
I DR-podcasten ”Spiralkampagnen” fortæller flere af dem, hvordan indgrebet blev foretaget uden deres viden og uden samtykke.
LÆS OGSÅ Naja Lyberth fik påtvunget spiral som 14-årig: - Det føltes som om, at der var knive inden i mig
Mira Skadegård, der arbejder på institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet, har i flere år forsket i, hvordan folk bliver forskelsbehandlet på baggrund af for eksempel race, køn og nationalitet.
Hun er ikke i tvivl om, at de danske myndigheder har handlet diskriminerende i forhold til de grønlandske kvinder og piger:
- Fordi man er grønlænder, betyder det jo ikke, at man er mindre værd eller berettigede til at bestemme over ens egen krop end en dansker. Men det ser vi her, siger Mira Skadegård.
Mira Skadegård er adjunkt ved Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige fakultet på Aalborg Universitet.
Den bedste mening er ikke en undskyldning
Måske derfor kan man høre argumenter om, at kampagnen blev til ”i den bedste mening”, og at ”det var en anden tid”.
Kampagnens officielle formål var at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland. De danske myndigheder var nemlig bekymrede for, at der blev født for mange børn udenfor ægteskabet og af kvinder under 20 år.
Men spørger man Mira Skadegård, så undskylder det ikke de danske myndigheders systematiske diskrimination:
- Vi kan godt gøre noget forkert, selvom intentionen var god. Det kan godt være, at man har en ide om, at man hjælper andre, men har du spurgt dem, om de har brugt for den hjælp?
LÆS OGSÅ Råd for menneskerettigheder: Danmark har krænket grønlændernes menneskerettigheder
For Mira Skadegård er det helt centralt, at myndighederne i mange tilfælde ikke har virket interesseret i, hvorvidt pigerne og kvinder selv var interesseret i at få opsat spiral eller ej.
Ifølge Mira Skadegård har man dermed brugt sin magtposition til at begå et overgreb på kvinder og piger i Grønland.
- Man har fuldkommen udvisket personens ret til at bestemme over sin egen krop. Det er dem, der har magten, der bestemmer, hvordan man hjælper, og så kan det godt være, at dem der får hjælpen ikke synes, at det er en hjælp. Det er ikke i orden. Det er et overgreb, fastslår Mira Skadegård.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder har som flere grønlandske politikere været ude at sige, at den danske stat kan have lavet grove overtrædelser af menneskerettighederne i forbindelse med spiralkampagnen.
Danmark skal revurdere sit selvbillede
- I den nye DR-podcast ”Spiralkampagnen” bliver dokumenter gravet frem, som viser, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.
- Tusindvis af piger fik påsat spiral fra 1966 til 1975.
- Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.
- På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.
- Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere af pigerne fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.
- Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede. Derfor blev lovgivningen ændret til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke. Det blev af flere læger tolket som, at pigerne kunne få påsat spiral uden forældresamtykke.
- "Spiralkampagnen" bliver sendt på P1 fra den 8. maj.
Kilde: DR-podcast "Spiralkampagnen"
Også argumentet om at ”det var en anden tid”, mener Mira Skadegård er problematisk.
- Tidligere havde kvinder ikke stemmeret, og man holdt slaver op gennem 1800-tallet. Det retfærdiggør jo ikke noget. Og det kan godt være, at det har været normen at se på grønlændere som mindreværdige, men det gør stadig ikke, at det er okay, siger Mira Skadegård.
For ja, det var en anden tid, men det afholder os jo ikke fra at forholde os kritisk til fortiden:
Hun mener dog, at der er ved at ske en normalisering mellem danskere og grønlændere.
Debatterne om eksperimentbørnene og spiralkampagnen vidner nemlig om, at den grønlandske stemme bliver taget alvorligt, og det dansk-grønlandske forhold er på vej til at blive lidt mere ligeværdigt.
LÆS OGSÅ Folk er rystede over spiralkampagne: Nogen bør sige undskyld til kvinderne
Der er imidlertid stadig et stykke vej, før danskerne for alvor erkender, at der er begået fejl i fortiden.
- Vi har en forestilling om, at Danmark er mere progressiv, end andre. Den overbevisning gør, at vi ikke erkender, at vi rent faktisk diskriminerer, siger Mira Skadegård.
Fjerner man forestillingerne, der dækker over fortidens fejltrin, kan det vende hele ens selvforståelse på hovedet.
Derfor kan det være belejligt at holde fast i den mere behagelige fortælling om Danmark som den gode kolonimagt, forklarer Mira Skadegård.
Naalakkersuisut har krævet en redegørelse for løbet omkring spiralkampagnen, og jurister taler om brud på menneskerettigheder i sagen.
Den danske regering har dog endnu ikke svaret på, om der vil blive lavet en redegørelse.
