Ekspert: Udenlandske statsledere tør ikke tale Trump imod

Der lyder kun hviskende protester fra det internationale samfund mod den amerikanske præsident Donald Trumps udmeldinger om at få kontrol med Grønland.

Sådan siger den fungerende formand for naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), til Sermitsiaq:

- Vores øvrige allierede i det internationale samfund føles at gemme sig i et lille hjørne og nærmest hvisker, at de støtter os. Det har ingen effekt, og hvis de ikke højlydt siger fra overfor, hvordan USA behandler Grønland, vil situationen eskalere dag for dag, og den amerikanske aggression vil tiltage.

Udmeldingen kommer, efter det er blevet officielt, at Usha Vance, som er gift med USAs vicepræsident, kommer til Grønland på torsdag sammen med USAs national sikkerhedsrådgiver Mike Waltz og energiminister Chris Wright.

I fredags kom samme opråb fra Pipaluk Lynge (IA), fungerende formand for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg i Inatsisartut, og formanden for Atassut, Aqqalu Jerimiassen. De mener, at opbakningen til Grønland fra særligt de nordiske lande er mangelfuld.

Også formanden for Demokraatit, Jens-Frederik Nielsen, der lige nu er igang med forhandlinger om et nyt naalakkersuisut, har i valgkampen efterlyst mere tydelig opbakning til Grønland fra Danmark. 

Men seniorforsker i Global sikkerhed og Udsyn ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Ulrik Pram Gad, vurderer, at statsminister Mette Frederiksen og andre europæiske statsledere føler, at de har sagt klart fra.

- Jeg tror, at både den danske regering og mange europæiske statsledere synes, at man har været så firkantet, som man har råd til i den nuværende situation. 

- Men det ændrer ikke på, at når man sidder i orkanens øje og føler sig alene, kan man godt bruge mere opbakning, siger Ulrik Pram Gad, der har Arktis som speciale.

Vi hører nødråbet

Spørger man ordførere i Folketinget, er der forståelse for Múte B. Egedes ønske om mere solidaritet fra det internationale samfund.

- Det, der sker i øjeblikket, er risikoen for, at Trump har hænderne rundt om Grønland, og at Grønland risikerer at lide en langsom kvælningsdød, siger SF's grønlandsordfører, Kasten Hønge.

Han mener, at både EU, FN og NATO bør komme meget tydeligere på banen og sige fra over for den amerikanske præsidents ambitioner om at overtage Grønland.

Et synspunkt, som Radikales Arktisordfører, Martin Lidegaard, er enig i.

- Man kunne være mere højlydt fra flere lande. Jeg forstår godt frustrationen fra Múte B. Egede, siger han.

Men de to ordførere mener, at den danske regering har tacklet situationen efter bedste vis. Det samme mener Venstres grønlandsordfører, Louise Schack Elholm.

- Både Troels Lund Poulsen (forsvarsminister, red.) og Mette Frederiksen (statsminister, red.) har været meget klart ude og sige, at vi bakker op om Grønlands beslutninger. Jeg mener ikke, at der kan være nogen tvivl om, at Danmark støtter Grønland, siger hun.

Fra Alternativets grønlandsordfører, Sascha Faxe, lyder der dog helt andre toner.

- Jeg er overrasket og oprigtig ked af, hvor lidt opbakning der er i særdeleshed fra Danmark og Norden. Danmark har ansvar for Grønlands sikkerhed, så det, at vi ikke er meget mere tydelig, mener jeg, er et kæmpe svigt fra Danmark, siger hun.

Ifølge Sascha Faxe har udtalelserne fra Mette Frederiksen været for “blødt og vagt”. Det er nemlig svært for lande uden for rigsfællesskabet at forstå rigsfællesskabets konstruktion, siger hun.

- Donald Trump respekterer ikke udmeldingen fra de grønlandske politikere.

Derfor mener ordføreren, at Mette Frederiksen bør sætte en tydelig grænse.

- Først og fremmest skal hun sige meget tydeligt fra i det offentlige rum. Næste skridt vil være at række ud til amerikanerne og tage et diplomatisk spor, der hedder, at det her er ikke orden, siger Sascha Faxe.

Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), understregede i et interview til DR og TV 2 tirsdag, at Grønland har "massiv opbakning fra norden og vores kollegaer i EU". 

Bange for at ødelægge fredsforhandlinger for Ukraine

Men det kan have sine konsekvenser at tale præsident Trump imod i offentligheden.

Det viser eksemplet fra 2019, hvor Trump første gang talte om at ville "købe Grønland". Dengang kaldte statsminister Mette Frederiksen hele diskussionen for "absurd". Og det resulterede i, at den amerikanske præsident droppede et planlagt statsbesøg i Danmark.

- For nyligt viste en presseseance i Det Hvide Hus mellem Ukraines præsident Zelensky, præsident Trump og vicepræsident Vance også, at kritik i al offentlighed ikke har positiv effekt på Trumps handlinger, siger Ulrik Pram Gad.

Samtidig er de europæiske statsledere bange for, at USA trækker sig fra fredsforhandlingerne mellem Ukraine og Rusland, hvis man gør sig uvenner med præsidenten, vurderer han.

- For det første har man stadigvæk brug for USA i forhold akut til, at Ukraine ikke bare skal tabe krigen til Rusland, siger Ulrik Pram Gad.

Men hele USAs militære beskyttelse af både Grønland og Europa er på spil, vurderer han. 

For hvad vil det danske og europæiske forsvar gøre, hvis USA reelt overtræder folkeretten og indtager Grønland med amerikanske soldater?

- Det kunne godt være, at man kunne svinge sig op til en højere tone i retorikken. Men hvis USA vil sende Herkules-fly til Pituffik eller Kangerlussuaq, er det jo vanskeligt for Danmark og Europa at stille noget op militært op mod det, siger Ulrik Pram Gad.