Ekspert: Naalakkersuisut lægger op til social dumping

I sin storskalaredegørelse, som bliver fremlagt i Inatsisartut i eftermiddag, anbefaler Naalakkersuisut nemlig, at udefrakommende arbejdskraft i forbindelse med storskalaerhvervsprojekter skal gå til lavere løn og blandt andet ikke skal have samme ret til ferie som os andre. Samtidig har de erklæret sig imod social dumping.

Men hvad er egentlig social dumping, har Radioavisen spurgt en ekspert på området:

- Social dumping er et elastikbegreb forstået på den måde, at det ikke er noget juridisk begreb. Det er et politisk begreb til at betegne, hvad man vurderer som løn- og arbejdsvilkår, som ligger under de standarder, der ellers er gældende i det pågældende land.

Det fortæller Søren Kaj Andersen, der er arbejdsmarkedsforsker og centerleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet.

I Naalakkersuisuts redegørelse om storskalaerhvervsprojekter anbefales det at anvende udefrakommende arbejdskraft på såkaldte 'internationale løn- og ansættelsesvilkår'. Og de har lavet et udkast til en storskalalov, der giver denne mulighed.

Naalakkersuisut understreger dog, at ansættelserne skal ske med respekt for Grønlands internationale forpligtelser, og at der derfor ikke bliver tale om vilkår, der kan betegnes som social dumping.

Men hvad mener arbejdsmarkedsforskeren?

- Hvis vi ser det fra det danske perspektiv, vil jeg jo nok sige, at det er udtryk for løndumping, konkluderer Søren Kaj Andersen efter at have læst Naalakkersuisuts redegørelse.

Han tilføjer:

- Med en arbejdsmarkedsforskers briller på, så er det nogle usædvanlige veje, man vælger at gå her.

Og selvom man måske vælger at strikke en pakke sammen, hvor en lavere løn kompenseres af at arbejdsgiver dækker udgifter til for eksempel transport, kost og logi, er det ikke i orden. Det er i hvert fald holdningen hos arbejdsmarkedets parter i Danmark, når man har diskuteret sådan en model.

- De ting skal skilles ad. Det kan godt være, der er nogle særlige udgifter i forbindelse med det, men det skal ikke indgå som et direkte element i lønnen. Hvis der for eksempel er nogle tilbud om, at arbejdsgiver kan betale kost og logi, jamen så er det noget, lønmodtageren skal betale noget for ved siden af den løn, han i øvrigt modtager, siger Søren Kaj Andersen.

Udkastet til lovforslaget indebærer også, at migrantarbejderne ikke skal være omfattet af den gældende grønlandske ferielov. Også det er påfaldende, mener Søren Kaj Andersen:

- Det er usædvanligt, at man tager et skridt, hvor man forsøger at fjerne nogle af de goder, som ellers er typiske for et ansættelsesforhold.

Alcoa gjorde det i marts 2011 klart, at hvis de skal opføre et aluminiumssmelteværk i Maniitsoq, er det et ultimativt krav fra deres side at bruge billig udefrakommende arbejdskraft fra hovedsageligt Kina i anlæggelsesfasen.

Naalakkersuisut regner med at fremsætte sit endelig forslag til en storskalalov på efterårssamlingen i år.