Mads Pramming er advokat og har repræsenteret de seks nulevende såkaldte eksperimentbørn i deres sag mod den danske stat. Foto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

Eksperimentbørnenes advokat: Beløbet er tårnhøjt, men forløbet har været mærkeligt

Advokat Mads Pramming glæder sig over, at de såkaldte eksperimentbørn får en høj erstatning. Men den danske stat har håndteret sagen forkert, mener han.

Det er glædeligt, at den danske stat nu er gået med til at betale en erstatning til de såkaldte eksperimentbørn. 

Men statens måde at håndtere sagen på, har været forkert. 

Det mener advokat Mads Pramming, der repræsenterer de seks nulevende personer, der var blandt de i alt 22 grønlandske børn, som i 1951 blev sendt til Danmark i forbindelse med et opdragelsesforsøg.  

- Jeg tænker, det har været et lidt mærkeligt forløb. For hvis man gerne vil betale, hvorfor skulle vi så anlægge en retssag? Det er mit spørgsmål, siger han. 

Tilbage i 2020 gav statsminister Mette Frederiksen (S) en officiel undskyldning for Danmarks rolle i "eksperimentet". Siden stillede de seks personer krav om en økonomisk kompensation. 

Eksperimentbørnene 

De 22 såkaldte eksperimentbørn blev sendt til Danmark fra Grønland i 1951.

De havde hovedrollen i et opdragelsesforsøg, hvor målet var at gøre børnene mere danske, så de kunne vende tilbage til Grønland som "rollemodeller".

Men da de kom hjem til Grønland, havde de glemt deres sprog og måtte ikke længere bo hos deres familier.

 

I stedet blev de placeret på børnehjem og hos plejefamilier.  

6 af de 22 lever i dag. De er omkring 80 år. 

Et krav, der blev afvist af staten.

Derfor havnede sagen hos domstolene, hvor den er endt med et forlig, der betyder, at de tidligere eksperimentbørn får, hvad de bad om: 250.000 kroner hver. 

- Man har fundet en ny måde at behandle de her menneskerettighedskrav på i den danske stat lige nu, og det er bare at sige nej og få sagerne behandlet ved domstolene. Det, synes jeg, er forkert, siger Mads Pramming og fortsætter:

- Det er både Godhavnsagen og Grønlandsagen eksempler på. At man bare automatisk siger nej og tvinger folk til at anlægge retssager. Det, synes jeg, grundlæggende er et stort problem.

Staten bør behandle sagen selv

Mads Pramming så hellere, at staten havde taget sagen i egen hånd: 

- Jeg synes, at staten først skal behandle sagen selv. Og så må de svare på, om de synes, de skal betale erstatning, eller om de ikke skal og hvorfor. Hvis man så er uenig i det, så kan man gå til domstolene. Domstolene er jo et sted, hvor man får løst en konflikt. 

LÆS OGSÅ Tidligere eksperimentbarn om erstatning: Det krævede en god flaske rødvin til maden

Kan det være, fordi staten er bange for at skulle betale kompensation hver gang, man siger undskyld for noget - og at det så ville vælte frem med sager? 

-  Den frygt kan man ikke have haft i den her sag. Der er seks tilbage, der lever endnu. Der kan ikke komme flere. Jeg kan måske bedre forstå det i de børnehjemssager, hvor der måske er tusindvis af mennesker, der lever endnu, siger Mads Pramming. 

Hvorfor fik Godhavnsdrengene mere end eksperimentbørnene? 

 

Sagen om Godhavnsdrengene og eksperimentbørnene minder om hinanden.

 

I begge tilfælde har den danske stat givet en officiel undskyldning, men afvist krav om økonomisk kompensation. 

 

I begge tilfælde har de berørte personer stævnet staten og opnået et forlig, som betyder, at staten skal betale dem en portion penge i erstatning. 

 

Beløbet i de to sager er dog forskelligt. Godhavnsdrengene fik 300.000 kroner, mens eksperimentbørnene får 250.000. 

 

Det skyldes, at de to sager hører under hver deres menneskerettighedsbestemmelse 

 

Godhavnsagen hører under torturbestemmelsen, fordi drengene på det danske børnehjem Godhavn i 1960'erne og 70'erne blev udsat for seksuelle overgreb, vold og tvangsmedicinering.

 

Sagen om eksperimentbørnene hører under bestemmelsen, der handler om retten til familieliv, fordi de 22 børn blev sendt væk fra deres familier og ikke kom tilbage igen.

 

Torturbestemmelsen giver højere erstatninger end retten til familieliv-bestemmelsen.  

Han er dog tilfreds med, hvordan sagen er endt: 

- Det ville have været frygteligt at skulle igennem en retssag, der potentielt kunne vare flere år. Det, synes jeg, ville have været rigtigt forkert i sådan en sag her. Så jeg er rigtig glad for, at det lykkedes at få den vundet på den her måde. 

De seks får tårnhøjt beløb

Advokaten er også tilfreds med størrelsen på det beløb, som de seks nu får fra staten: 

- Inden for den bestemmelse, som vi har at gøre med i sagen om eksperimentbørnene, hvor det handler om krænkelse af retten til familieliv, er 250.000 tårnhøjt. Det er så højt, at der ikke er givet så højt ved menneskerettighedsdomstolen i den type sager, siger han og fortsætter: 

- Jeg er rigtig godt tilfreds med det niveau, det er landet i - selvom jeg synes, at der i alle de her godtgørelsessager burde komme et nul mere på de beløb, før det rigtig gav mening. Men der er juraen bare sådan, at man desværre ikke får så meget i den her slags sager. 

Et mørkt kapitel i historien

KNR arbejder på at få et interview med social- og ældreminister Astrid Krag (S). 

Vi vil blandt andet gerne spørge hende om, hvorfor staten til at begynde med afviste at give en økonomisk erstatning til de seks tidligere eksperimentbørn.

LÆS OGSÅ Aki-Matilda og Aaja: Erstatning til eksperimentbørn er på sin plads

I forbindelse med forliget, sagde hun sådan her i en pressemeddelelse: 

- Flytningen af børnene er et mørkt kapitel i Grønlands og Danmarks fælles historie, og det må vi ikke lukke øjnene for. Det, der skete, har haft store negative konsekvenser for børnene, som mistede deres sprog, deres kulturelle identitet og tilknytningen til deres familier. Jeg er glad for, at de seks personer nu får en godtgørelse fra staten.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl