Efterskole har succes: Ikke en eneste grønlandsk elev er droppet ud
Mens 17 procent af grønlandske elever afbryder et efterskoleophold i Danmark før tid, er situationen på Galtrup Efterskole helt anderledes.
- Skal have bestået afgangseksamen i 10. klasse i Grønland.
- Bor sammen med andre grønlandske elever, går i grønlandsk klasse og har en grønlandsk lærer/ ressourceperson.
- Har 11 timers danskundervisning om ugen. Fire af timerne er dansk som andetsprog. Derudover undervises i matematik og engelsk.
- Skoleåret er uden eksamener for grønlandske elever, men afsluttes med projekter i de tre fag
- Grønlandske elever har valgfag, kontaktgrupper og al social aktivitet ved siden af deres grønlandske klasse med danske elever
Kilde: Galtrup Efterskole
Efterskolen på øen Mors i Limfjorden har 130 elever og har over de senere år modtaget et stigende antal grønlandske elever.
Alene dette skoleår er stedet hjem for 50 elever fra Grønland - og foreløbig er ingen af dem droppet ud.
Skolen har tilmed taget imod otte grønlandske elever, som siden august har forladt andre danske efterskoler.
Ifølge forstander Jens Hvid skyldes successen, at de grønlandske elever er samlet i en klasse med en grønlandsk lærer, ligesom de også bor på værelser sammen og taler grønlandsk indbyrdes.
LÆS OGSÅ 17 procent af grønlandske efterskoleelever stopper før tid
Filosofien er, at det giver større tryghed til at lære nyt.
- Det at tale grønlandsk kan være en vigtig del af trivslen. Når man bor sammen med en grønlandsk elev, har man en naturlig dialog og er bedre rustet til at klare de udfordringer, der måtte være blandt de danske børn, siger Jens Hvid.
Undervisning uden eksamen-stress
Det er et krav, at eleverne har bestået folkeskolens afgangseksamen i Grønland for at komme på Galtrup Efterskole.
Skoleåret er derfor uden eksamener men med fokus på dansk, engelsk og matematik, som bliver undervist på grønlandsk.
Grønlandske elever i skoleårene:
2016/17: 17 procent
2017/18: 15,4 procent
2018/19: 17,2 procent
Danske elever i skoleårene:
2016/17: 11,2 procent
2017/18: 11,3 procent
2018/19: 10,7 procent
Kilder: Efterskoleforeningen i Danmark, Foreningen Grønlandske Børn
Derudover er der undervisning i en række praktiske forhold, for eksempel brug af det danske NemID, tog- og busplaner og andre lavpraktiske ting, som de grønlandske elever formentlig vil få brug for senere i livet under uddannelse eller job i Danmark.
De grønlandske elever er dog sammen med danske børn i valgfag og alle sociale aktiviteter udenfor undervisningen.
Forstander: Tryghed skaber mod til at lære dansk
Konceptet opstod for fem år siden efter flere år med stigende søgning fra grønlandske elever - men også stigende frafald blandt dem.
Oplevelsen var, at sprogproblemer og mistrivsel gik hånd i hånd blandt de, der droppede ud, foruden faglige udfordringer.
LÆS OGSÅ Efterskoler: Formand er overrasket over årsager til frafald
- Da vi analyserede frafaldene, nåede vi frem til, at det handlede om det sociale, og at skolen var for svær. Så blev det egentlig bare til, at de grønlandske elever sad på bagerste række og var stille, siger Jens Hvid.
Derfor besluttede skolen at lave en særskilt indsats for de grønlandske elever ved at samle dem.
Og det har ikke forringet muligheden for, at de bliver bedre til dansk, mener Jens Hvid.
- Nærmest tværtimod. Bjerget bliver ikke så stort at bestige. Jeg tror på, at den interaktion, man har på grønlandsk, giver en styrke til og mod på at interagere med de danske elever.
En rapport fra Foreningen Grønlandske Børn viser, at psykiske problemer og mistrivsel er de største årsager til, at knap hver sjette grønlandske efterskoleelev dropper ud af danske efterskoler.
Ifølge rapporten er der større frafald af grønlandske elever på skoler, hvor de går alene eller med bare en anden fra hjemlandet.
