Eftersøgning: Politi finder ung mands jolle

Eftersøgningen af en 20-årig mand i Tasiilaq fortsætter. 
Jollen var tom, og derfor leder politiet stadig efter manden. Det oplyser vagtchef Lars Even. Foto © : Merete Lindstrøm, KNR
Skrevet af Anders Dall
28. maj 2020 10:41

Politiet efterlyser stadig en 20-årig mand, der i natten til i går sejlede ud af Tasiilaq i en mindre åben jolle og er ikke set siden.

Lige nu bliver der eftersøgt langs kysten, men i går aftes fandt politiet mandens jolle cirka 20 kilometer vest for Tasiilaq.

LÆS OGSÅ 20-årig mand er efterlyst i Tasiilaq

Jollen var tom, og derfor leder politiet stadig efter manden. Det oplyser vagtchef Lars Even.

Her til morgen klokken 8.30 blev eftersøgningen genoptaget - blandt andet med en helikopter.

- Vi koncentrerer os om kystlinjen vestover for at se, om han skulle være kommet ind på land ved kysten, siger Lars Even.

Politiet startede eftersøgningen i går klokken 13.