Efter nødråb fra fiskeriet: Landingspligten halveres

Rettelse: I en tidligere udgave af artiklen, var begrebet 'landingspligt' blevet misforstået. Det stod som om, at antallet af hellefisk, der skal fanges, var blevet halveret, hvilket ikke er tilfældet. Rubrikken og brødteksten er nu blevet rette.

Coronakrisen har sat markedet for hellefisk under et gevaldig pres.

Faldende priser og færre købere har skabt væsentlige udfordringer for fiskerierhvervet i Grønland, der har svært ved at sælge ud af fangsterne. Det har fået virksomhederne til at råbe om hjælp til politikerne.

Derfor har Naalakkersuisut nu meldt ud, at man har sænket mængden af såkaldt ‘landingspligtige’ hellefisk i Vestgrønland fra 5.502 tons til 2.751 tons.

LÆS OGSÅ KNAPK: Fiskerne har brug for økonomisk hjælp under coronakrisen

På den måde vil man undgå, at virksomhedernes lagre bliver fyldt med hellefisk, som ikke kan sælges. Ligeledes vil man undgå, at fiskene sælges for billigt. Det skal sikre, at Grønland ikke taber skatteindtægter. 

Landingspligten påkræver fiskere og virksomheder at aflevere - også kaldet 'lande' - en vis mængde fisk til fabrikker ved kysten, hvor de kan forarbejdes.  

Spørger man den administrerende direktør i Royal Greenland, Mikael Thinghuus, så er landingspligten en vigtig lov, da den sikrer en lokal produktion og dermed arbejdspladser i mange mindre byer og bygder.   

Han kan godt forstå, at politikerne nu tager affære.

- Det lyder fornuftigt, som en midlertidig foranstaltning. Lige nu lider salget af hellefisk til restauranter og kantiner i Vesteuropa, der ellers er de primære købere.

- Det her kan hjælpe virksomhederne, så de ikke ender i en svær situation, og samfundet ikke taber indtægter via skat og afgifter, siger Mikael Thinghuus til KNR.

LÆS OGSÅ Coronakrisen kan presse de vigtige fiskepriser ned

Naalakkersuisut vil ifølge en pressemeddelelse følge udviklingen med de landingspligtige hellefisk nøje og evaluere situationen hver tredje måned.