Efter 10 dage: Augusta ved stadig ikke, om hun er valgt til menighedsrådet

Den 6. april var der ikke kun valg til Inatsisartut og kommunerne. Også menighedsrådet skulle finde repræsentanter, men nogle kandidater har endnu ikke fået svar.
Augusta Egede
Augusta Egede har været i meninghedsrådet i Qaqortoq i mange år. Foto © : KNR
16. april 2021 11:40

Der er nu gået 10 dage, siden valget til meninghedsrådene landet over blev afgjort.

Men trods de mange dage har kandidaterne i Kommune Kujalleq ikke hørt noget om resultatet endnu.

Tidligere fik de opstillede besked med det samme, og en af kandidaterne i Qaqortoq vil gerne have svar på, om hun er valgt ind eller ej. 

- Jeg har til dato ikke hørt noget, siger Augusta Egede, der bor i Qaqortoq.

Siden 1990'erne har hun været medlem af menighedsrådet med undtagelse af en enkelt valgperiode.

Hun stillede også op i år til valget, der blev afholdt samtidig med Inatsisartut- og Kommunalvalget. Men hun har endnu ikke hørt noget.

- Tidligere, når vi stillede op, så fik vi oplyst, om vi var kommet ind på valgaftenen eller ikke var valgt, nu er der gået en del dage, uden at vi har hørt noget, siger Augusta Egede.

Biskop: Jeg håber, det sker snarest

Kun fem stillede om stillede op til menighedsrådet i byen. Men der skulle egentlig findes syv. Augusta Egede havde hørt, at de alle blev valgt ind, men hun ville høre det fra officielt hold.

- Det ville være dejligt at få at vide, hvem der kom ind, og hvor mange vi bliver, siger hun.

Foto © : KNR

Ifølge biskop Paneeraq Siegstad Munk er det fordi kikens administration endnu ikke har fået at vide, hvem der blev valgt.

- De er ikke blevet orienteret af valgudvalget i kommunen, siger hun.

LÆS OGSÅ Biskop: For få stiller op til menighedsrådsvalget

Nogle byer har fået det at vide, men ikke i Sydgrønland forklarer hun.

Det kan have noget at gøre med, at kandidaternes valgbarhed skal sikres, forklarer hun:

- Der er kun fem kandidater, som kan ventes at komme ind, og når papirarbejdet er færdigt, skal valgte kandidater dokumenteres. Jeg håber, det sker snarest.