To drenge stjæler joller

Politiet i Qaqortoq har anholdt to anbragte drenge, der har stjålet joller to gange i løbet af kort tid.
Skrevet af Noah Mølgaard
18. september 2012 07:20

To drenge på 16 og 18 år, der var anbragt i fåreholderstedet Qorlortorsuaq, stjal en jolle mandag og sejlede til bygden Alluitsup Paa.

- Der havde de stjålet en anden jolle og var sejlet videre til Qaqortoq. De blev anholdt ved ankomsten til Qaqortoq mandag aften, fortæller Oluf Biilmann fra politiet i Qaqortoq til KNR.

Drengene er stadig i politiets varetægt og sagen er stadig under efterforskning.