Mikael Petersen, der er tidligere partisekretær i Siumut, har afvist anklagerne.Foto: Simon Uldum

Dommens dag i stor sexchikane-sag

En tidligere magtfuld partisekretær er anklaget for blufærdighedskrænkelse i fire forhold. Han nægter sig skyldig.

Så er det i dag, at der falder dom i én af de største sager om sexchikane i Grønland.

Sagens hovedperson er den tidligere partisekretær i Siumut og senere i Partii Naleraq, Mikael Petersen.

LÆS OGSÅ Største sexchikanesag i Grønland skal afgøres

Fire kvinder, der alle har arbejdet på Siumuts partikontor i Nuuk, har anklaget ham for blufærdighedskrænkelse.

Anklagemyndigheden kræver Mikael Petersen anbragt 60 dage i anstalt. Selv nægter han sig skyldig i alle anklager.

I alt ni personer afgav vidneforklaringer i sidste uge, hvor sagen åbnede ved Sermersooq Kredsret. Én af dem, der satte sig ved vidneskranken, er Siumuts folketingsmedlem Aki-Mathilda Høegh-Damm. Hun er en af kvinderne, der anklager Mikael Petersen for krænkelser.

Der er stadig vidner, hvis udsagn retten skal høre, og det forventes, at der bliver afsagt dom omkring middag eller senere på dagen onsdag.

KNR har reportere med inde i retssalen, klar til at bidrage med seneste nyt om udviklingen i sagen.

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt