DMI: Havisen bliver tyndere og mindre
Siden 1979 har DMI studeret satellitbilleder af den arktiske havis. Og i løbet af de 40 år viser målingerne, at der bliver mindre havis.
Den arktiske havis findes for eksempel i Baffin Bugten, som er havområdet mellem Grønland og de arktiske øer i Canada. Og i de sidste par år har målingerne vist, at havet - især omkring kysterne - ikke når at fryse sig fast, før varmen begynder at komme tilbage, og havisen igen smelter.
Den gamle polaris, der har overlevet sommeren, bliver lidt tykkere om vinteren, men målingerne viser, at den gamle polaris er blevet tyndere og mindre i de sidste årtier.
- Forskerne skelner mellem polarisen og sæsonisen. Polarisen er den is, der overlever sommeren, mens sæsonisen er den havis, der smelter om sommeren.
- Polarisen ligger hovedsagelig i det arktiske hav i områderne nord for Grønland, nord for Sibirien og nord for Alaska, hvor der ligger 4-5 millioner kvadratkilometer is hver sommer, som ikke smelter.
- Når vinteren kommer i september eller oktober, begynder det at fryse til i havet, hvor der ikke er is.
- Det betyder, at vinden kan flytte rundt med isen meget hurtigere, end den kunne tidligere, siger Gorm Dybkjær, der forsker i havis ved DMI.
Men det er ikke kun den arktiske polaris, der bliver tyndere og mere skrøbelig. Sæsonisen har ifølge forskeren også fået mindre levetid.
Gorm Dybkjær er i Qaanaaq for at lave undersøgelse i disse dage, og han oplever samme tendens langs kysterne i Nordgrønland.
- Når vi snakker med de gamle fangere, så kan de jo huske, at isen var op til to meter tyk, og det er vel at mærke den is, som forsvinder om sommeren, og som fryser om vinteren. I de sidste år har vi ikke målt is, der var tykkere end en enkelt meter. Det betyder, at fangernes tid på isen bliver kortere, siger han.
Når vi snakker med de gamle fangere, kan de huske, at isen var op til to meter tyk, og det er vel at mærke den is, som forsvinder om sommeren.
Selvom han er påpasselig med at skyde skylden på klimaforandringer, så har han skullet udskyde sin tur til Qaanaaq netop fordi, at isen ikke var frosset fast i december.
- Jeg kommer bare med et eksempel. Jeg siger ikke, at det er klimaforandringerne, der har gjort noget. Men vi skulle have været her i Qaanaaq i december for at sætte instrumenter ud på havisen, og det har vi gjort i 10 år. Men det kunne vi ikke i år, fordi isen ikke havde sat sig, siger han.
Og selvom han ikke ønsker at give skylden på forandringer i klimaet, så ændrer det ikke på det faktum, at isen bliver tyndere flere steder i Arktis.
Det sker, fordi temperaturen i Arktis stiger, siger forskeren.
- Den solindstråling,der har været henover sommeren, blev tidligere i højere grad reflekteret tilbage af en isoverflade. Men fordi større og større vandområder om sommeren bliver isfri, står et meget mørkt ocean og suger solen til sig, og så bliver vandet væsentligt varmere, end det plejer at blive. Og isen kan ikke dannes, før overskudsvarmen er forsvundet.
Det betyder længere perioder med åbent vand og mindre perioder med havis på kysterne.
I 2019 fik den arktiske havis andenplads over år med mindst is. I 2016 var der mindst årsgennemsnitlig havisudbredelse i Arktis.
