DF prøver igen: Vil have værnepligt for hele rigsfællesskabet

Grønlændere og færinger bør aftjene værnepligt. Det mener Dansk Folkeparti, der endnu en gang vil fremsætte forslaget i Folketinget. Det er tidligere blevet afvist blankt.
Dansk Folkeparti ønsker at indføre værnepligt for grønlandske og færøske unge mænd. Her er det soldater ombord på et af Søværnets skibe i Grønland. Foto © : KNR
Skrevet af Christine Hyldal
10. februar 2020 12:10

I 2016 fremsatte Dansk Folkeparti et beslutningsforslag om, at færinger og grønlændere skal have værnepligt. Og nu gør partiet et nyt forsøg: I sidste uge har partiet fremsat det samme lovforslag igen.

Formålet er at udvide værnepligten til også at omfatte Grønland og Færøerne, så alle tre dele af rigsfællesskabet ligestilles med hensyn til aftjening af værnepligt, står der i beslutningsforslaget. 

LÆS OGSÅ DF vil indføre værnepligt for grønlændere og færinger

Da sagen sidst blev vendt under en folketingsdebat i april 2017, blev det blankt afvist af den daværende regering og resten af Folketinget. 

Værnepligt i rigsfællesskabet

I Danmark har alle mænd med fast bopæl værnepligt og kan indkaldes til Forsvarets Dag - tidligere kaldet session - det år, de fylder18 år.

Kvinder i Danmark bliver inviteret - men har ikke pligt - til at deltage i Forsvarets dag for at blive værnepligtig.

I Grønland og på Færøerne har alle mænd og kvinder værneret - men ikke pligt - til at melde sig til Forsvaret.

Det er muligt at blive værnepligtig ved at møde op til Forsvarets dag, som afholdes hvert år flere steder i Grønland.

Kilde: Forsvaret.dk

- Der er i landsstyret på Færøerne og i Grønlands Selvstyre ikke noget ønske om, at der indføres værnepligt. Det respekterer regeringen. Vi ser ikke grund til det, ligesom der heller ikke er et aktuelt behov for det, sagde daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen fra Venstre dengang. 

Men nu prøver Dansk Folkeparti altså igen.

Lov fra 1912

Forslagsstillerne peger på, at der i dag er tale om tre ligestillede parter i rigsfællesskabet, og at borgerne derfor bør behandles lige med hensyn til muligheden for at kunne aftjene værnepligt.

Baggrunden for tingenes tilstand i dag, er, at den nuværende lovgivning faktisk går helt tilbage til 1912.

I den står, ”at de, der er født på Færøerne eller Grønland, er fritaget for værnepligten, så længe de ikke erhverver fast hjem i den øvrige del af den danske stat.”

- Meget er imidlertid sket siden, og især i de seneste år har de to samfund oplevet en rivende udvikling med selvstyre og hjemtagelse af stadig flere sagsområder, skriver Søren Espersen, grønlandsordfører i Dansk Folkeparti, i beslutningsforslaget.

- Specielt når det drejer sig om det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område, inddrages grønlandske og færøske myndigheder mere og mere.

Pris: Op til 3,6 millioner kroner

Og ligesom da partiet fremsatte beslutningsforslaget for første gang, henviser de også denne gang til Selvstyrekommissionens rapport fra 2003, som påpeger, at “alle tre befolkningsgrupper i Rigsfællesskabet bør være en del af Forsvaret og beredskabet”.

- Set i lyset af denne positive udvikling mener Dansk Folkeparti, at det er naturligt at se på, om det fortsat giver mening, at grønlandske og færøske mænd skal være fritaget for værnepligt. I vore øjne bør alle tre befolkningsgrupper i rigsfællesskabet være en del af forsvaret og beredskabet.

LÆS OGSÅ Forsvaret håber på flere grønlandske værnepligtige

- Viljen til at deltage i Forsvaret er da også til stede i Grønland. Det ses ved den store interesse, der har været i Grønland for at møde op ved den tillempede version af Forsvarets Dag.

Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har tidligere vurderet, at en udvidelse af værnepligten til også at gælde Færøerne og Grønland vil have årlige omkostninger på 1,5-3,6 millioner kroner.