Det sker i Inatsisartut torsdag

Havmiljøet er igen på dagsordenen i Inatsisartut i dag. Medlemmerne skal i dag andenbehandle de to forslag fra Naalakkersuisut, der skal sikre et bedre havmiljø.
Foto © : Nils Baum/Bureau for Inatsisartut
18. maj 2017 07:01

Generelt for begge forslag er formålet at få de nuværende regler til at leve op til de internationale standarder for beskyttelse. Og forslagene indeholder mange forskellige tiltag om både forebyggelse og oprydning.

Derudover er også sproget blandt dagsordenens punkter. Et forslag om loven om Grønlands Sprognævn fra Naalakkersuisut handler blandt andet om retskrivning på grønlandsk og om, hvordan nye ord skal have adgang til at blive en del af sproget.

Og så er Demokraternes alkohollov om udvidelse af åbningstiderne for salg af alkohol også blandt de forslag Inatsisartutmedlemmerne skal tage stilling til.

I alt er der 12 punkter på dagens dagsorden.

To af dem er tredjebehandlinger: en om at Naalakkersuisut ikke længere skal kunne låne op til 1,9 milliarder kroner i udlandet uden af spørge finans og skatteudvalget først og en om at sænke afgiften på makrel.

Begge tredjebehandlinger ser ud til at blive vedtaget.