Det sker i Inatsisartut i dag
En deling af Qaasuitsup Kommunia er på dagsordenen på ugens første samling i Inatsisartut, når de folkevalgte skal andenbehandle et forslag om, at nordkommunen fra 1. januar 2018 deles i to kommuner.
Skrevet af Jonas Fievé
Desuden står den på otte tredjebehandlinger, heriblandt en ændring af råstofloven, og et forslag om, at vaccination mod hundesyge bliver lovpligtig på lige fod med rabiesvaccination.
Derudover er der fem andenbehandlinger og et forslag til en forespørgselsdebat.
I kan følge med på tv fra klokken 10 på KNR2 og på vores nyhedsside KNR.gl.