Det sker i Inatsisartut i dag

Efter en kort pause genoptager Inatsisartut i dag forårssamlingen.
Foto © : Nils Baum/Bureau for Inatsisartut
Skrevet af Thomas Munk Veirum
20. maj 2016 06:50

På programmet er en række lovforslag til tredjebehandling. Det drejer sig blandt andet om forslaget der lægger afgifter på importeret vand og dernæst skal at lovforslag om forvaltning af skatter tredjebehandles.

I bemærkninger til lovforslaget henviser Naalakkersuisut til, at et pensionsselskab overvejer at afvikle sine aktiviteter i Grønland. Hvis det sker, skal pensionsselskabet betale en afgift på omkring 330 millioner kroner til Selvstyret. Lovforslaget om forvaltning af skatter vil betyde, at de mange penge bliver betegnet som en ekstraordinær indtægt og indsættes i en fond for langsigtede investeringer.

Senere skal Steen Lynges forslag om en folkeafstemning om en grænseværdi for udvinding af uran anden behandles. Ved første behandlingen forårsagede forslaget en ophedet marathon-debat, hvor Steen Lynge måtte erkende, at der ikke engang fra hans eget parti Atassut var opbakning til forslaget.

IAs forslag om en folkeafstemning om udvinding og eksport af uran skal ligeledes til anden behandling. Forslaget støttes af Partii Naleraq og løsgænger Naaja Nathanielsen.

I går samledes nogle hundrede mennesker foran Inatsisartutbygningen med opbakning til kravet om en folkeafstemning om uranudvinding, som optakt til dagens debatter.