Det sker i Inatsisartut i dag

Onsdag i Inatsisartut lægger ud med den ugentlige spørgetime, hvor det i dag er Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, der svarer på spørgsmål fra Inatsisartut-medlemmerne.
Foto © : Nils Baum, Bureau for Inatsisartut
Skrevet af Karsten Sommer
11. maj 2016 06:28

Efter det står den på hundemad.

Både Peter Olsen fra Inuit Ataqatigiit og Anthon Frederiksen fra Partii Naleraq opfordrer Naalakkersuisut til at undersøge mulighederne for at opstarte en hundefoderfabrik, baseret på grønlandske råvarer.

Og efter en grundig udvalgsbehandling indstilles det at Naalakkersuisut til forårssamlingen næste år, skal fremlægge en redegørelse om mulighederne for at gøre hundefoderfabrikationen til virkelighed.

Demokraternes Michael Rosing foreslår dernæst at Nukissiorfiit installerer individuelle varmemålere i alle boliger, så borgerne kun betaler for deres eget varmeforbrug.

Og den ide bakker samtlige udvalgsmedlemmer op bag, og pålægger Naalakkersuisut at fremlægge en undersøgelse af mulighederne senest 1. januar 2017.

Samme Michael Rosing foreslår også indførelse af et national ID-kort, det forslag er der umiddelbart opbakning til, omend en række spørgsmål skal afdækkes før en endelig vedtagelse.

Og så ser det ud til at psykologtitlen fremover bliver en beskyttet titel, så ikke hvem som helst kan virke som psykolog.
Steen Lynges forslag har opbakning fra alle partier.

Derudover er der 1. behandling af et forslag af Mimi Karlsen fra Inuit Ataqatigiit, der foreslår bygning af boliger til de patienter som på grund af sygdom må opholde sig flere år på Patienthjemmet i København.

Naalakkersuisut udtrykker stor forståelse for de gode intentioner bag forslaget, og vil gerne undersøge mulighederne for separate boliger til langtidspatienter. Dog primært boliger der lejes, da nybygninger vil kræve en forøgelse af bevillingerne til Patienthjemmet.

Og endelig slår Siumuts Vivian Motzfeldt i et fire sider langt beslutningsforslag, et slag for at kendskab til det grønlandske sprog skal vægtes højere, ved besættelse af stillinger i det offentlige og i de Selvstyreejede virksomheder.

Hun mener blandt andet at det manglende fokus på det grønlandske sprogs betydning, får landets egne borgere til at føle sig som mindreværdige tredjerangsmennesker, der kommer fra et U-land.

Vivian Motzfeldt forslag skal til 1. behandling.