Det skal være nemmere for hjemløse at bruge sundhedsvæsenet

Sundhedsvæsnet starter snart et særligt tilbud til hjemløse i Nuuk.
Hjemløsekonferencen har ført til, at at det skal blive nemmere for de hjemløse at søge læge. Arkivfoto Foto © : Beverly/Flickr Creative Commons
Skrevet af Karsten Sommer
28. februar 2020 11:11
Versionist Mads Lynge

I onsdags var der en konference i Nuuk om hjemløse og socialt udsatte.  

Et af budskaberne på konferencen var, at de udsatte ikke bruger de offentlige tilbud, der er. Derfor skal et nyt projektes startes. 

LÆS OGSÅ Hjemløs: Tankevækkende, at vi ikke er med til hjemløsekonference

- Det er systemerne med lange telefonkøer til sundhedsvæsenet, bestemte mødetidspunkter og skemalagte behandlingsforløb, der ikke er egnet til at nå gruppen af socialt udsatte og hjemløse, lød det fra naalakkersuisoq for Sundhed, Martha Abelsen (S) ved konferencens start i onsdags.

Nyt tilbud skal hjælpe

- Det er vi som samfund nødt til at forholde os til. Vi må arbejde for, at denne gruppe får nogle tilbud, som i højere grad er tilpasset  dem, sagde hun.

Derfor blev det besluttet, at der skal tilbydes en konsultationstid en gang om ugen til hjemløse, hvor konsultationen kan foregå dér, hvor de hjemløse opholder sig.

LÆS OGSÅ Hjemløse: Vi vil gerne bruge varmestuen mere

Og det glæder Martha Abelsen:

- Jeg er meget glad for dette hurtige initiativ fra sundhedsvæsenets side, siger hun.

Hun vil nu kontakte Kommuneqarfik Sermersooq, så det nye tiltag kan blive til virkelighed.