- Det pure opspind, Aleqa Hammond

IA's næstformand og medlem af Folketinget og Inatsisartut, Juliane Henningsen afviser i dag Aleqa Hammonds påstande om, at Nukissiorfiits direktør, Svend Hardenberg skulle have fået mundkurv på af Naalakkersuisut.
24. oktober 2009 15:39

Hun kalder direkte Aleqa Hammonds påstande for det pure opspind, der kun tjener til mistænkeliggørelse.

Juliane Henningsen støtter naalakkersuisoq for boliger, infrastruktur og trafik, Jens B. Frederiksen. Han sagde i går, at det alment kendt, at hvis politiske partier eller medlemmer af Inatsisartut ønsker at aflægge besøg hos Naalakkersuisuts administrationer eller institutioner, så sker det efter aftale mellem Inatsisartut og Naalakkersuisut.

Det handler ikke om at afskære nogen fra informationsadgang, men om at tilvejebringe det bedst mulige vidensgrundlag for de politiske processer mellem Naalakkersuisut og Inatsisartut. Og alle folkevalgte politikere uanset politiske tilhørsforhold skal stilles lige og have lige adgang til alle relevante oplysninger for sikre kvalitet i beslutningsprocesserne, understreger Juliane Henningsen.