Det her er sket efter første år med samtykkeloven
I begyndelsen af skolernes sommerferie havde samtykkeloven ét års fødselsdag i Grønland.
Siden 1. juli sidste år har det altså per definition været en voldtægt, hvis man havde samleje med en anden person, der ikke havde indvilliget i det – altså nikket ja til sex.
Før det var det kun en voldtægt, hvis der havde været vold, tvang eller trusler involveret – eller hvis offeret have været ude af stand til at kæmpe imod.
Da loven trådte i kraft i Danmark i 2021, steg antallet af anmeldelser markant – med 50 procent fra 2020 til 2021.
- Og der kunne man jo godt have haft en forventning om, at det måske havde været det samme mønster, vi ville se i Grønland, siger anklager i overgrebsafdelingen ved Grønlands Politi Alexander Stürup Sørensen.
Sådan er det dog ikke gået.
- Vi kan ikke rent statistisk gå ind og sige, at det har ført til en ændring i forhold til anmeldelser, siger Alexander Stürup Sørensen.
Sidste år modtog Grønlands Politi 247 anmeldelser om voldtægt. Året før det var tallet på 246.
Samtykkedebatten udeblev i Grønland
Ifølge Alexander Stürup Sørensen kan forskellen på udviklingen i antallet af voldtægtssager efter samtykkeloven skyldes, at der havde været en større debat omkring samtyke i Danmark, før loven blev vedtaget, end der var herhjemme.
- Op til bestemmelsen trådte i kraft i Danmark, var der en massiv offentlig debat om det. Og det endte så med, at man lavede en lovændring, siger han.
- Det var det jo ikke på samme måde, da loven trådte i kraft i Grønland.
Før loven kunne blive en realitet her i landet, skulle den igennem den vanlige mølle i Folketinget og i Inatsisartut:
Efter Folketinget indførte samtykkelovgivningen i Danmark i 2021, sendte den daværende danske justitsminister, Mattias Tesfaye (S), et lovforslag om samtykkelov i Grønland i høring.
Et forslag som Aqqaluaq B. Egede (IA), der på det tidspunkt var naalakkersuisoq for justitsområdet, bød velkommen:
- Alle tiltag, der kan være med til at sikre, at der ikke sker seksuelle overgreb, skal gennemføres. Det er vigtigt at sikre ofre for seksuelle krænkelser den bedst mulige retsbeskyttelse, sagde han.
Herefter var det et enigt Inatsisartut, der under efterårssamlingen i 2022, stemte ‘ja tak’ til en samtykkelov herhjemme og nogle måneder senere blev loven endeligt vedtaget.
- Alle var sådan set enige om, jamen, selvfølgelig skal vi have det (samtykkeloven, red.), siger Alexander Stürup Sørensen.
Blev der sagt 'ja'?
Selvom samtykkeloven relativt ubesværet gled ind og blev en del af kriminalloven her i landet, og loven ikke har ført til, at flere har anmeldt voldtægter, så er der sket væsentlige ændringer efter loven kom til, påpeger Alexander Stürup.
Blandt andet fik Grønland 1. juli i år – på samtykkelovens et-års fødselsdag – en ny lovpakke med nye bestemmelser om seksualforbrydelser i kriminalloven. Blandt andet om grooming og sextortion.
Derudover er der med samtykkeloven også sket ting og sager i selve afhøringslokalet.
- Der er sket en ændring i forhold til, hvordan vi i politiet tilgår sagerne. Hvordan vi afhører især gerningsmanden i de her sager, siger Alexander Stürup Sørensen og uddyber:
- For hvis der først er skabt en formodning om, at der er blevet gennemført samleje uden samtykke, er det den anmeldte person, gerningspersonen, som har forklaringsbyrden.
Med andre ord skal en potentiel gerningsperson til en voldtægt altså forklare over for politiet, hvordan vedkommende skaffede sig samtykke – og om der overhovedet var blevet sagt ja til sex.
- Det er ikke nok, at den anden part bare ikke har gjort modstand eller sagt fra, siger Alexander Stürup Sørensen.
- Man skal aktivt sikre sig, at der er et samtykke, og det skal man hele akten igennem. Og selvom der er blevet sagt ja nede på natklubben, skal man være sikker på, at der også bliver sagt ja hjemme i soveværelset og det gælder hele vejen igennem, siger han.
Alexander Stürup Sørensen påpeger, at samtykkeloven fortsat er relativt ny her i landet. Derfor er der heller ikke sket nogle domfældelser i sager med manglende samtykke endnu, fortæller han.
- Det spændende er at se, hvad foranstaltningsniveauet bliver. Det er kun retterne, der egentlig kan træffe afgørelse om det – så det er noget, vi følger tæt, afslutter Alexander Stürup Sørensen.
