Rapport: Det danske sundhedsvæsen halter efter i mødet med grønlandske kvinder

Grønlandske kvinder risikerer at blive forskelsbehandlet i det danske sundhedsvæsen.

Det viser en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder, som peger på, at sproglige og kulturelle forskelle kan føre til misforståelser og risiko for forskelsbehandling.

- Sundhedsvæsenet bør opnå større viden og bevidsthed om de udfordringer, der knytter sig til mødet med grønlandske kvinder og folk med grønlandsk baggrund i det hele taget, så man er klædt på og kan tage højde for de udfordringer, der kan opstå, siger Line Vikkelsø, chefkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder og medforfatter til rapporten.

Rapporten undersøger grønlandske kvinders møde med det danske sundhedsvæsen under graviditet og fødsel og bygger på interviews med syv grønlandske kvinder og seks grønlandsk-danske tolke.

Ifølge Line Vikkelsø bør der allerede på landets sundhedsfaglige uddannelser være større fokus på den grønlandske patientgruppe.

- Der er tale om en patientgruppe, som på mange måder agerer anderledes end den patient, man som læge, sygeplejerske eller jordemoder i Danmark typisk er i kontakt med, siger hun og fortsætter:

- Der vil ofte være en større ydmyghed hos patienten, og kvinden vil måske agere mere tilbageholdende og ikke stille krav. Dermed får hun ikke det samme ud af mødet med sundhedsvæsenet, som en kvinde med dansk baggrund ville få i en tilsvarende situation.

Behov for større opmærksomhed

Samtidig kan forskelle i måden, smerter bliver udtrykt på, føre til misforståelser i mødet med sundhedspersonalet.

- Meget tyder på, at grønlandske kvinder i højere grad er hårdføre i forbindelse med fødslen. Det lader til, at de kan bide smerten i sig på en anden måde og det opfattes måske ikke, at de er i fødsel, selvom det er tilfældet, siger Line Vikkelsø.

I rapporten fortæller en kvinde om at komme ind på fødegangen med veer. Samtidig ankommer en dansk kvinde, der højlydt udtrykker sin smerte.

Den grønlandske kvinde bliver bedt om at vente, fordi det ikke bliver opfattet, at hun er i fødsel, selvom hun fortæller jordemoderen, at det er hun.

Da hun lidt senere kommer ind på briksen, er hun otte centimeter åben, og fødslen er i gang – til stor overraskelse for sundhedspersonalet.

- Der kan være noget med, at man er underverbal set med danske øjne. Altså at man ikke er så frembrusende og ikke har den samme retorik omkring sine smerter, siger Line Vikkelsø.

Det viser ifølge medforfatteren, at der er tale om en patientgruppe, som på flere måder kan agere anderledes, end man i Danmark er vant til.

Historiske magtforhold spiller stadig en rolle

Den koloniale fortid og de historiske relationer mellem Grønland og Danmark præger også kvindernes møde med sundhedsvæsenet, fortæller Line Vikkelsø.

Flere af kvinderne giver i rapporten udtryk for, at de er bekymrede for at blive opfattet som utilstrækkelige mødre.

En kvinde har eksempelvis oplevet en fødselsdepression, men tør ikke fortælle det til sundhedspersonalet, fordi hun frygter en underretning.

- Det her historiske magtforhold er i mange tilfælde aktuelt den dag i dag og kan spille en rolle mellem en patient med grønlandsk baggrund og det danske sundhedsvæsen.

- Det er en asymmetrisk magtrelation, som man som dansk sundhedsprofessionel bør være meget opmærksom på i mødet med denne patientgruppe, forklarer Line Vikkelsø.

Samtidig er der ifølge hende behov for tolkebistand i langt bredere udstrækning, end sundhedspersonalet er opmærksom på.

Rapporten viser, at patienter med grønlandsk baggrund kan være nervøse for at bede om en tolk, selvom de har krav på det. Det kan blandt andet skyldes, at de ikke ønsker at være en belastning, forklarer Line Vikkelsø.

- Måske foregiver patienten at have forstået den sundhedsfaglige person, uden at det er tilfældet. Alt sammen fordi man ikke vil være til besvær i det danske system.

- Hvis de professionelle ikke har øje for det, så mødes denne gruppe ikke med den professionalisme eller med den ret til sundhed, de har krav på.

Anbefalinger til sundhedsvæsenet

På baggrund af rapporten har Institut for Menneskerettigheder udformet en række anbefalinger til det danske sundhedsvæsen.

- Vi ser meget gerne, at danske sundhedsprofessionelle over en bred kam rustes bedre til dels at afkode og tage højde for kulturelle og sproglige barrierer, og at de får viden om det historiske magtforhold mellem Grønland og Danmark, siger Line Vikkelsø.

Det handler blandt andet om at styrke de sundhedsprofessionelles kompetencer og sikre, at behovet for tolkebistand bliver taget alvorligt.

- Der er behov for en bevidsthed om, at der altid bør stilles tolkebistand til rådighed, medmindre det åbenlyst ikke er relevant, afslutter hun.