- Det er desværre rigtig ærgerligt ikke at skulle afvikle julehjælpen i år, hvor der er prisstigninger, siger bestyrelsesformand Mona Steenholdt.Foto: Scanpix

Der kommer ingen julehjælp fra Nanubørn i år

Foreningen Nanubørn mangler frivillige til at klare julehjælpen til økonomist trængte familier.

Der kommer ingen julehjælp fra Nanubørn i år. Der er nemlig ingen til at ordne det.

Det skriver Nanubørn selv i en pressemeddelelse. I meddelelsen står også, at bestyrelsen i den frivillige forening er blevet halveret fra fire til to i år.

Det ene bestyrelsesmedlem, som altså er den ene af to, der skal sikre julehjælpen, er i den afsluttende fase i sin uddannelse samtidig med et fuldtidsjob.

Det andet bestyrelsesmedlem har travlt med stå i spidsen for to virksomheder.

Særligt ærgerligt i år

- Det betyder, at de to hænder, der skal sikre indsamling af penge til julehjælpen, kontakt og koordinering med de rette myndigheder og indkøb af julehjælp ikke har tid og overskud til det store projekt, siger Nanubørn i pressemeddelelsen.

- Det er desværre rigtig ærgerligt ikke at skulle afvikle julehjælpen i år, da der er mange, der håber på den støtte, vi normalt kan give. Særligt i et år med prisstigninger, siger bestyrelsesformand Mona Steenholdt.

Gavekort i julehjælp

Ifølge sermitsiaq.ag modtog 250 familier med samlet over 500 børn over hele landet julehjælp i form af gavekort sidste år.

Nanubørns julehjælp består i et gavekort til familier, der har svært ved at få juleøkonomien til at hænge sammen.

- Vi har søgt efter flere frivillige til Nanubørn i eget netværk, på hjemmesiden og sociale medier, men desværre uden held, siger Mona Steenholdt. 

Foreningen Nanubørn er baseret på frivilligt - og dermed ulønnet arbejde - og har indsatser over hele landet.

 

 



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl