Når man går ind til en butik eller på resturant, kommer nogle af medarbejderne fra udlandet. Foto: Henriette Simonsen

Der er rekordmange udlændinge i Grønland, og det chokerer nogle

Der bor 1.860 udlændinge i Grønland, viser nye tal fra Grønland Statistik. KNR har været ude og spurgt folk om deres tanker.

Antallet af udlændinge, der bor i Grønland, har aldrig været så højt. 

Når man går ind til en butik eller på resturant, kommer nogle af medarbejderne fra udlandet. Ifølge Grønlands statistik er de 1.860 udlændinge i Grønland, og 61 procent af dem bor i Nuuk. 

Det kan nogle af grønlændere mærke.
 

Arnaq Møller Isaksen.

De seneste tal viser, at der bor 1.860 udlændinge i Grønland, hvad syntes du om det?

- Det er naturligvis lidt overraskende, at tallene er steget så meget. Men man bemærker det også i virksomhederne.

Hvad syntes du om det?

- Det undrer mig. Men hvis de gerne vil arbejde, så er det fint, så må det være fordi, at der har været plads til dem.

KNR har snakket med en udlænding, som siger, at hun er her på grund af, at der ikke var arbejdskræfter, der hvor hun kommer fra - men der var arbejdspladser her, hvad syntes du om det?

- Det er forståeligt. De virker til at være hengivne til deres arbejde. Vi har brug for sådanne mennesker. For eksempel i plejehjemmene. Der er mangel på arbejdskraft. Man siger, at de ældre ikke bliver passet ordentligt, fordi de mangler stabilt personale. Og det gør ondt.

 

Andrea Mathæussen.

De seneste tal viser, at der bor 1.860 udlændinge i Grønland, hvad syntes du om det?

- Det har jeg ikke noget imod. Før plejede jeg at blive overrasket. Men nu har jeg ikke noget imod det.

KNR har snakket med en udlænding, som siger, at hun er her på grund af, at der ikke var arbejdskræfter, der hvor hun kommer fra - men der var arbejdspladser her, hvad syntes du om det?

- Det er betænkeligt. Jeg tror, at grønlændere godt kan komme til at tænke, hvad med os? Det er det, som det afhænger af. Jeg er både enig og uenig.

Hvad er det, du er uenig i?

Jeg tror, at grønlændere har mere at give til samfundet.
 

Merry Stephensen.

De seneste tal viser, at der bor 1.860 udlændinge i Grønland, hvad syntes du om det?

- Jeg er ikke herfra, så jeg tænkte ikke meget over det i starten, men jeg har bemærket, at der er mange udlændinge her i den tid, jeg har været her.

KNR skrev i november, at nogle virksomheder ikke kan undvære den udenlandske arbejdskraft, hvad syntes du om det?

- Det synes jeg, der også er ulemper ved. Selvfølgelig tænker jeg på grønlænderne, men vi bør også byde folk velkomne, hvis de ikke kan få job i deres hjemland.

KNR har snakket med en udlænding, som siger, at hun er her på grund af, at der ikke var arbejdskræfter, der hvor hun kommer fra - men der var arbejdspladser her, hvad syntes du om det?

- Det er betænkeligt at høre det. Hvorfor er det grønlænderne er blevet stillet sådan? Hvorfor er der så mange, som ikke vil arbejde? Hvis ikke vi arbejder, har vi ingen indkomst. Vi ville ikke have så stor frihed, hvis ikke vi arbejdede.
 

Birthe Holm Stach.

De seneste tal viser, at der bor 1.860 udlændinge i Grønland, hvad syntes du om det?

- Når jeg tænker på os grønlændere, der oprindeligt er herfra, er jeg bekymret, fordi de tager jo vores arbejde fra os. Men ved nærmere eftertanke, så har jeg det fint med det. Altså jeg synes, at det er ok.  

KNR skrev i november, at nogle virksomheder ikke kan undvære den udenlandske arbejdskraft, hvad syntes du om det?

- Jeg er enig med det. Fordi vi har jo brug for arbejdskraft. Og de er jo kommet her for at arbejde. 



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl