Foto: Agnieszka Ruminska/Flickr

Der er gået fisk i den færøske regering

En uenighed på fiskeriområdet kan føre til et magtskifte på Færøerne. Hvis der bliver udskrevet valg i utide står oppositionspartierne nemlig til at vinde.

Striden handler om hvorvidt alt fiskeri fra det nye år skal overgå til et kvotesystem, som vi også kender herfra Grønland, eller om fiskeriet med langline kan fortsætte efter det såkaldte dagssystem, hvor man i stedet for en bestemt mængde fisk får tildelt et vist antal dage til at fiske i. 

LÆS OGSÅ Regeringskrise på Færøerne

Mens det socialdemokratiske Javnaðarflokkurin og det republikanske Tjóðveldi bakker op om et kvotesystem, så mener koalitionspartnerne i det borgelige parti Framsókn, at man skal udskyde indførelsen af kvotesystemet for langlinefiskeriet.

- Framsókn mener, at tiden er for knap til, at et kvotesystem kan træde i kraft 1. januar 2019 og vil derfor have sagen udskudt, hvorimod Lagmanden har sagt, at han arbejder på sagen, og vil fremlægge et forslag i oktober, siger Beinta Løwe Jacobsen journalist på Kringvarp Føroya, som er Færøernes svar på KNR.

LÆS OGSÅ Flertal for vigtig fiskerireform smuldret

Uenigheder kan udløse valg.

Men da det forslag endnu ikke er blevet fremsat, har Framsókn derfor valgt at fremsætte deres eget forslag, som nu har skabt intern krise i regeringen.

Det er dog ikke det eneste område, hvor man ikke er på samme bølgelængde internt i den færøske regering, og derfor er der ifølge Beinta Løwe Jacobsen en risiko for, at samarbejdet i regeringen kan bryde sammen, og det kan udløse et valg i utide.

- De har fremsat et forslag til finansloven uden at sikre sig, at man har det nødvendige flertal på 17 mandater til at stemme for forslaget for finansloven, siger Beinta Løwe Jacobsen journalist på Kringvarp Føroya.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt