Efterretningstjeneste: Der er en indbygget risiko ved kinesiske investeringer

Store kinesiske investeringer i Grønland giver risiko for politisk indblanding og påvirkning af Grønland. Det vurderer FE, Forsvarets Efterretningstjeneste, i rapporten Efterretningsmæssig Risikovurdering 2017.

Kina har de seneste år vist en stigende interesse for Arktis. Interessen er primært fokuseret på handel, forskning og naturressourcer til den enorme kinesiske industriproduktion.

Men selvom det udelukkende er kommercielle interesser, så vurderer FE alligevel, at der er særlige risici ved store kinesiske investeringer i Grønland.

Det skyldes ifølge efterretningstjenesten, at der er tætte forbindelser mellem kinesiske virksomheder og det politiske system i Kina.

LÆS OGSÅ Grønland vil samarbejde med Kina

De særlige risici skyldes den indvirkning, som større investeringer fra Kina vil have på et samfund af Grønlands størrelse, skriver FE.

- Hertil kommer, at risikoen for politisk indblanding og pression øges, når det drejer sig om investeringer i strategiske ressourcer.

Kina har blandt andet vist interesse for Grønland, da en kinesisk virksomhed sidste år opkøbte 12.5 procent af virksomheden GME, som står bag Kvanefjeldprojektet. Og i oktober skrev Sermitsiaq.AG, at et kinesisk forskningsinstitut ønsker at etablere en forskningsstation i Grønland.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut sender kvartet på charmeoffensiv i Kina

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt