Departementer holder seminarer og rejser for millioner: Det er eksploderet
Der er travlere end nogensinde i de grønlandske departementer.
I hvert fald når det kommer til rejser, seminarer, workshops og konferencer.
Det viser et svar på en række paragraf 37-spørgsmål, som Inatsisartut-medlem på vejne af Demokraatit Anna Wangenheim har stillet til naalakkersuisoq for finanser og ligestilling, Naaja H Nathanielsen (IA).
KNR har kigget nærmere på tallene.
Seminarer, workshops og konferencer for millioner
De mest opsigtsvækkende udgifter i det syv sider lange skriftlige svar er departementernes udgifter til seminarer, workshops og konferencer, siger Anna Wangenheim selv.
Her ses nemlig en markant stigning i økonomiske udgifter i perioden 2019-2022 i 10 af de i alt 12 departementer.
Eksempelvis er Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender gået fra at i 2019 have brugt 0 kroner på seminarer med mere til i 2022 at have brugt knap halvanden million.
Departementet for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel har været noget mere mådeholdige og er gået fra udgifter på 51.000 kroner i 2019 til 597.000 kroner i 2022. Altså en ellevedobling.
Rejseomkostninger er eksploderet
Herudover fremgår det af tallene, at halvdelen af departementerne i 2022 har brugt flere penge på rejseomkostninger end i 2019.
- Rejseomkostningerne er jo eksploderet i forhold til den tidligere valgperiode. Det er en udvikling, jeg synes, vi bør være opmærksomme på, fordi det er skatteborgernes penge, der bliver brugt til det, siger Anna Wangenheim (D).
Hun mener, at departementerne bør være mere åbne om, hvad borgerne kan forvente at få ud af rejserne og seminarerne.
KNR har forsøgt at kontakte de to ovennævnte departementer for at høre dem, hvad pengene konkret har været brugt på, og hvorfor der har været så stor en stigning i udgifterne. De er dog ikke vendt tilbage inden artiklens udgivelse.
Svært at sammenligne
Ser man nærmere på departementernes rejseomkostninger, springer især Departementet for Råstoffer og Justitsområdet i øjnene.
Her fremgår det nemlig, at de i 2019 rejste for lige under en million. Men i 2022 er det tal tredoblet.
Men tallene skal tages med forbehold, siger naalakkersuisoq for finanser og ligestilling, Naaja H. Nathanielsen (IA).
Ifølge hende kan corona have skubbet visse arrangementer frem, så man dermed har højere udgifter i 2022. Herudover definerer de forskellige departementer begrebet 'rejseudgifter' på forskellige måder.
Det samme nævner departementschef for departement for råstoffer, Jørgen T. Hammeken-Holm.
Ifølge ham dækker rejseomkostninger nemlig i hans departement også over geologisk feltarbejde og helikopterleje.
Æbler og pærer
Men hvordan kan man sammenligne udgifter, når departementer ikke måler deres udgifter efter samme krav?
Det kan man heller ikke, forklarer Anna Wangenheim. Og det gør det svært at holde styr på økonomien:
- Hvis man skal have et reelt sammenligningsgrundlag, bliver det nødvendigt for selvstyret at kigge indad. Det er sådan, vi er sikre på, at de penge, der bliver brugt, rent faktisk bliver forvaltet efter hensigten, siger hun.
Naalakkersuisoq for finanser, Naaja H. Nathanielsen er enig:
- Konklusionen er, at vi skal blive bedre til at måle ensartet. Så kan Inatsisartut nemmere gå det efter i sømmene.
Alligevel mener Anna Wangenheim (D), at der bør strammes op, når det kommer til økonomien i det politiske system:
- Ud fra et politisk perspektiv synes jeg godt nok, at den siddende regering sløser meget med pengene i forhold til rejseudgifter og mødeaktiviteter.
