Den mobile spæklampe blev opfundet i Grønland
I Arktis var det således Saqqaq-folket i Grønland, som for hele 4000 år siden opfandt den transportable spæklampe, der endte med at gøre livet i de lange vinternætter lidt lettere.
Det viser et nyt forskningsprojekt fra Nationalmuseet, som netop er offentliggjort.
- Det svarer til at have opfundet stearinlyset, siger forskningsprofessor på Nationalmuseet Bjarne Grønnow om spæklampen, som de grønlandske stenalder-eskimoer mere præcist introducerede 1900 år f.Kr. i Vestgrønland, og i de følgende århundreder spredte opfindelsen sig fra Grønland til resten af Arktis.
Allerede dengang var det en afgørende forudsætning for overlevelse, at mennesker i Arktis kunne skaffe sig lys og varme. Og de allerførste mennesker i Arktis kendte til kunsten at fyre med spæk, men de kendte ikke til transportable spæklamper.
Det var Saqqaq-folket, som efter næsten 500 år i Grønland fandt på at gøre lyset transportabelt, og det var derfor en lille revolution inden for pyro-teknologien i Arktis.
- De små, runde spæklamper af fedtsten, som man opfandt i Vestgrønland, gjorde det muligt at flytte lyset rundt i boligen og tage det med udenfor, ligesom spæklampen nemt kunne medbringes på lange rejser, siger Bjarne Grønnow.
Spæklamperne blev fremstillet af enten sandsten eller fedtsten. Fra Grønland spredte ideen om transportable spæklamper sig i løbet af de efterfølgende århundreder vest over til de eskimoiske grupper i Canada, hvor andre design blev udviklet. Og siden har spæklampen medvirket til, at mennesker kunne leve og trives selv i de nordligste dele af Arktis i de følgende årtusinder, fastslår forskerne i en artikel udgivet af Nationalmuseet.
