Den efterlyste mand i Qeqertarsuaq er fundet
Aqqalu Olsen er fundet i god behold, oplyser Grønlands Politi.
Skrevet af Helle Nørrelund Sørensen
Tirsdag bragte KNR en efterlysning på den 22-årige Aqqalu Olsen.
Han var ikke set, siden han lørdag aften var med venner til en koncert i Ilulissat, og derfor meldte hans familie ham savnet.
Men Grønlands Politi meddeler nu, at Aqqalu Olsen er fundet i god behold af brandvæsnet i Qeqertarsuaq.
Den unge mand blev fundet nord for Sanningasoq, som er beliggende nordøst for Qeqertarsuaq.
De pårørende er underrettet.
Politiet fik hjælp af et vidne, som havde set den savnede og underrettede derefter politiet.