Både Anlægsudvalget i det tidligere Inatsisartut og Inuit Ataqatigiit og Naleraq er kritiske - men det er Demokraterne og Nunatta Qitornai ikke.
For Kalaallit Airports vil gerne kunne låne op til 900 millioner kroner til lufthavnsbyggerierne i Nuuk og Ilulissat.
Men de to tidligere koalitionspartier ser ingen hindring i en udsigt til et milliardlån.
- Jeg kan garantere, at Demokraterne ikke ryster på hånden med hensyn til at få de her lufthavne bygget færdigt. Vi vil holde fast. Vi tror på, at det er en vigtig del af vores fremtidige økonomi, siger formand Jens Frederik Nielsen til KNR.
LÆS OGSÅ Lufthavne: 900 millioner kroner lån giver partier panderynker
Grunden til, at Kalaallit Airports ønsker at kunne låne næsten en milliard kroner mere, er nye krav til byggeriet.
Kravene er blandt om security og indflyvningslys. De 900 millioner kroner svarer til en tredjedel af selskabets egenkapital.
Økonomien bag Kalaallit Airports International A/S
De nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat er ejet af Selvstyret og den danske stat med lån fra Nationalbanken og Nordisk Investerings Bank.
Selvstyret: 1,400 mia. kr.
Staten: 700 mio. kr.
Nationalbanken (genudlån): 450 mio. kr.
Nordisk Investerings Bank (lån): 450 mio. kr.
I alt: 3 mia. kroner.
Det nu tidligere Inatsisartuts anlægsudvalg frygter dog, at regningen i sidste ende ender hos den enkelte borger.
- Det er også derfor, vi siger: 'Halli-hallo, vær lidt mere opmærksom på det her, og kom gerne ud med lidt flere oplysninger til befolkningen. Det er jo trods alt borgernes penge, vi snakker om, sagde formand Justus Hansen (D) til KNR i sidste uge.
Men ifølge rammeloven for lufthavnspakken fra 2018 finansierer Kalaallit Airports selv byggeri af lufthavne ved egenkapital og optagelse af lån.
- Lånoptagelse er således ikke noget aktionærerne skal godkende, men orienteres om. Først hvis eventuelle långivere ønsker, at der skal stilles garantier for de ydede lån, inddrages Naalakkersuisut, som kan give garantien med godkendelse af Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg, lyder det uddybende i et skriftsligt svar fra Departementet for Infrastruktur.
LÆS OGSÅ KAIR: Nye krav kræver måske 900 millioner kroner
Alligevel bifalder Vittus Qujaukitsoq (NQ) også muligheden for det store lån: For de store lufthavnsprojekter bliver fremtidens økonomiske vækstlokomotiver, mener han.
- Grundlæggende må vi fastholde de store lufthavnsprojekter, fordi de er en investring for fremtiden fog samfundet, og jeg har tiltro til, at Kalaallit Airports arbejder på grundlag af deres beføjelse, siger Vittus Qujaukitsoq.
Kommentarer