Deltag i kulturweekenden i Nuuk

Lørdag og søndag den 14. og 15. april kan børn i alderen 10-18 år deltage i dans, musik og sjove og udviklende lege i Nuuk.
Skrevet af Karsten Sommer
04. april 2018 13:55

Undervisningen indeholder elementer af både østgrønlandsk og vestgrønlandsk kultur, strækker sig over to dage og har fokus på kultur og fællesskab.

Der er tre hold man kan tilmelde sig.

Hold 1 underviser i Rap og fede grooves, som arrangørerne skriver. Det vil sige man kan lære at lave din egen rap og seje elektroniske grooves!

Og det er de tre erfarne rappere Kim Jakobsen, ”Creature” (Alfred Victor Hansen) og Miki Fleischer, der står for at give gode råd til deltagerne.

Hold 2 underviser i traditionel trommedans, under ledelse af Aron Josvassen.

Og endelig beskæftiger Hold 3 sig med Hiphop-dans. Her er det Madelaine Gordon der underviser i seje hiphop-moves!

Der vil også blive fælles aktiviteter mellem de tre hold.

Og det hele forgår altså i weekenden 14. og 15. april fra kl. 9.30 til 15.00, frokost inkluderet.

På vores hjemmeside kan du se hvordan man tilmelder sig - hvis altså man er mellem 10 og 18 år gammel.

Tilmelding: Skriv til CISVgreenland@gmail.com senest 11. april. Opgiv navn, alder, telefonnummer og holdønske.