GM i håndbold: De fire finalehold er fundet

Fredag blev det endegyldigt afgjort, hvilke hold der skal kæmpe om at blive landets bedste håndboldhold ved søndagens finaler.
Skrevet af Kenneth Elkjær
05. maj 2018 12:19

På damesiden bliver der tale om et lokalderby i finalen mellem de to Nuuk-klubber GSS og NÛK. Men de to hold får faktisk mulighed for at spille mod hinanden allerede lørdag i den sidste gruppekamp.

Det er dog allerede afgjort, at der ikke er nogen af de andre hold i puljen, der kan nå at fravriste GSS og NÛK finalepladserne.

LÆS OGSÅ Grønlandsbanken er ny hovedsponsor for GM i håndbold

Hos herrerne bliver finalen et opgør mellem GSS og N48 fra Ilulissat. De får også mulighed for at se hinanden an lørdag, hvor de skal mødes i den sidste gruppekamp i herrernes pulje. 

Du kan følge de resterende kampe ved GM i håndbold her på knr.gl, på KNR-tv og i radioen.