Foto: Nathan Kreutzmann

Naturkatastrofe De berørte har stadig brug for psykologhjælp

Det er ikke kun de evakuerede, der er blevet ramt af tragedien. Vi har fra KNR mødt en mand fra Uummannaq, der har fulgt med i naturkatastrofen på afstand, mens han kære omkom, da flodbølgen ramte Nuugaatsiaq.

Naturkatastrofen ved Uummannaq har berørt mange.

Nogle blev evakueret, mens andre oveni det mistede deres kære. En oplevelse der har påvirket bygdernes beboere stærkt.

Tsunami i Karratfjorden - Hvad nu?
17. juni i år skete en af de største naturkatastrofer i Grønlands historie.


KNR har været i Uummannaq for at tale med nogle af de mange, der blev berørt af tragedien.


Følg med på KNRs platforme de kommende dage.

Det er dog ikke kun de evakuerede der er blevet ramt af tragedien. Vi har fra KNR mødt en mand fra Uummannaq, der har fulgt med naturkatastrofen på afstand, mens han kære omkom, da flodbølgen ramte Nuugaatsiaq.

I dag prøver han og familien at få livet til at give mening. 

- Vi har mistet to familiemedlemmer og vores svigersøn. Vi led et enormt tab, siger Emilius Therkelsen fra Uummannaq, der mistede sin datter, barnebarn og svigersøn.

Efter tsunamien ramte Nuugaatsiaq og Illorsuit blev bygdernes beboere evakueret og deres liv blev ændret drastisk.

LÆS OGSÅ 'Det er hårdt, men det kan vi jo ikke gøre noget ved'

Det samme med Emilius Therkelsen og hans families liv.

- Efterfølgende fik vi det meget svært. Vi bryder hurtigt ud i gråd, siger han.

Kort tid efter tragedien blev psykologer fløjet til Uummannaq for at hjælpe de evakuerede psykologisk.

Emilius Therkelsen og hans datter snakkede også med en psykolog tre gange.

Det har hjulpet på smerten, men der er dog en lang vej endnu, før livet kommer i nærheden af det normale.

LÆS OGSÅ Vores erhverv er gået i stå

LÆS OGSÅ Qaasuitsup-medarbejdere ramt af stress

- Efter samtalerne blev jeg lettet, men smerten er tilbage. Jeg føler ikke, at man er særlig opmærksom på os. Jeg har også altid haft det svært med at tage initiativet til at henvende mig til kommunen for hjælp.

Vintermørken og kulden påvirker også sindet meget, men de gode minder, før familien forsvandt vil trøste, siger han.

- Min yngste pige har givet mig og sin mor rigtig dejlige oplevelser hver eneste dag. Dem vil vi aldrig glemme. Hun har også bragt mange glæder til sine søskende, siger Emilius Therkelsen fra Uummannaq.
 

 

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt