EM fodbold Danske kvinder videre i EM-semifinale

De danske fodboldkvinder leverede søndag en sensationel 2-1-sejr over Tysklands regerende europamestre.
Foto © : KNR
Skrevet af Ritzau
30. juli 2017 12:18

Theresa Nielsen og Nadia Nadim sendte Danmark i semifinalen med en scoring hver efter en dansk skrækstart.

Tyskland har siddet på EM-tronen siden 1995. I mere end to årtier havde ingen formået at sende tyskerne ud af turneringen. Men det blev der lavet om på i søndagens udsatte kvartfinale i Rotterdam.

Danmark skal på torsdag forsøge at følge den sensationelle sejr op mod enten Østrig eller Spanien i semifinalen.