Dansk socialminister om hjælp til børn: Alle anbefalinger skal blive til virkelighed
Frem til og med 2023 skal ledere under Departementet for Sociale Anliggender, Familie og Justitsområdet og Socialministeriet i Danmark holde øje med, at udsatte grønlandske børn og unge i hele Grønland vitterlig får hjælp.
Det oplyser den danske social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) i en mail til KNR. Det bliver bekræftet af naalakkersuisoq Martha Abelsen (Siumut).
De vågne øje består i, at embedsmændene to gange om året skal modtage afrapporteringer om indsatserne og løbende evaluere, om og hvordan hjælpen virker.
Oplysningerne kommer, efter Danmark i 2019 afsatte knap 100 mio. kroner til at hjælpe udsatte børn og unge i Grønland, selv om socialområdet er hjemtaget af Selvstyret.
LÆS OGSÅ Martha Abelsen: Kritik af anbefalinger er helt forfejlet
Hjælpen kommer til at blive gjort ud fra 16 hovedanbefalinger. De dækker alt fra hjælp til gravide kvinder, kurser til forældre, mere uddannelse til ansatte i dagsinstitutioner og behandling til dømte seksualforbrydere - for at nævne et udpluk.
Historien bag de 16 anbefalinger
- I foråret 2019 bragte DR dokumentaren ”Byen hvor børn forsvinder” om Tasiilaq. Den viste et billede af massiv omsorgssvigt, seksuelle overgreb og vold mod børn og unge – og myndigheder, der ikke greb ind.
- Herefter blev Naalakkersuisut presset af et flertal i Inatsisartut til at bede den danske regering om hjælp til indsatsen på børne- og ungeområdet i Grønland.
- Danmark har afsat knap 100 mio. kroner til området frem til og med 2023.
- Grønlandske og danske fagpersoner har sammen kommet med forslag. De er samlet i 16 anbefalinger, som frem til og med 2023 skal give flere udsatte børn og unge i Grønland et bedre liv.
Anbefalingerne er sket efter drøftelser med blandt andre kommunerne, politiet, Børnerettighedsinstitution MIO, Kriminalforsorgen og uddannelses- og sundhedsområdet.
Men IA's folketingsmedlem, Aaja Chemnitz Larsen, efterlyser, at Danmark sætter krav til Naalakkersuisut for, at de skal modtage pengene.
- Det er vigtigt, at Danmark er opmærksom og påpasselig over for, hvilke initiativer vi sætter i gang. Eller er det egentlig bare at være en sovepude for Grønlands regering i forhold til at løfte et område, som egentlig er vores eget? sagde Aaja Chemnitz Larsen sidste uge til KNR.
Hun mener desuden, at der er for lidt fokus på forebyggelse i de planlagte indsatser. Men det afviser både Naalakkersuisut og regeringen.
- De indeholder både initiativer om tidlig indsats og forebyggelse samt initiativer til at styrke af den kommunale sagsbehandling. Alt sammen for at hjælpe og gribe de udsatte børn og unge, inden de får brug for de væresteder, som Aaja Chemitz Larsen mener, er ren brandslukning, skriver socialminister Astrid Krag til KNR.
16 anbefalinger er ikke kun gode råd
Men der har ikke været tale om egentlige krav eller betingelser fra den danske regering, oplyser naalakkersuisoq Martha Abelsen.
Til gengæld har der været 'et tæt samarbejde' om at finde frem til de 16 anbefalinger. Og de skal ikke bare ses som gode råd, men initiativer, som Martha Abelsen forventer alle bliver til virkelighed.
- Jeg håber og tror på, at alle anbefalinger vil blive ført ud i livet. Det er et ønske fra kommunerne, det er et ønske fra faggrupperne, og det er et ønske fra børnene, at vi gør noget ved de her ting, siger hun.
Der er således afsat penge til hver af de 16 anbefalinger.
Socialminister Astrid Krag skriver i sin mail til KNR:
- Anbefalingerne vil tilsammen løfte området og bidrage til, at vi kan rette op på den triste statistik om udsatte børn og unge i Grønland.
