Dansk smykkelov på forsiden af New York Times

Den danske regerings asylstramninger er nu også forsidestof i USA.
Foto © : New York Times/Screendump
14. januar 2016 08:29

På forsiden af dagens internationale sektion i New York Times skriver avisen om de danske stramninger. Det sker med indledningen:

- Danmark, som en gang brystede sig af sin åbenhed over for udlændinge, har sendt et noget andet budskab til flygtninge og migranter i løbet af de seneste måneder: Tænk jer om en ekstra gang, før I kommer hertil.

Stramningerne, som blev behandlet i Folketinget i går torsdag, betyder bl.a., at nytilkomne flygtninge i Danmark ikke må besidde værdier på sig over en værdi af 10.000 kr. Dog med undtagelse af smykker med særlig affektionsværdi som fx vielsesringe.

Andre genstande med værdi over de 10.000 kroner vil blive beslaglagt, ellers bliver flygtninge nægtet asyl i Danmark.

The New York Times henviser til kritikere, der sammenligner lovforslaget med Nazi-Tyskland under 2. Verdenskrig, hvor bl.a. guldplomber i jøders tænder blev konfiskeret, og som mener, at loven vækker tanker til en af 'Europas mørkeste tider'.

Lovforslaget bliver støttet af et flertal i Folketinget og forventes at blive vedtaget 26. januar.