I september sidste år blev denne kasse med vital viden om opmålinger af Grønland gravet op af jorden efter 68 år.Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Dansk magtkort lå skjult i grønlandsk muld: Nu skal det til Nuuk

Nationalmuseet i Nuuk kan se frem til at modtage en helt speciel kasse, som har ligget skjult i Sisimiut i 68 år.  

Den ene af de to trækasser, som tre skattejægere fra Danmark gravede op i Sisimiut sidste sommer, skal retur til Grønland.

Kasserne blev i al hemmelighed gravet ned i 1952. Én med kopier af opmålinger og kortdata over Danmark og en tilsvarende kasse med datidens opmålinger for Grønland.  

Efter opgravningen står begge kasser i Danmark nærmere bestemt Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering i København. Men det er planen, at kassen med grønlandsk måledata skal tilbage.

LÆS OGSÅ Sisimiut gemte på skat om Danmark og Grønland i 68 år

Det oplyser Kristian Keller, der er geodæt i styrelsen og en af de tre skattejægere, som gravede kasserne op i Sisimiut.

- Vi har en aftale med Nationalmuseet i Nuuk, at lige så snart det er blevet tjekket, at den er i god nok stand og blevet konserveret, så skal den til Nuuk, siger Kristian Keller. 

Gåden om den grønlandske kasse

Det var gåden om geodæternes hemmelige skat, Kristian Keller løste sidste sommer sammen med blandt andre Lif Lund Jacobsen. Hun er forsker og arkivar i Rigsarkivet i Danmark.

Jagten på Geodæternes hemmelige skat

 

I 1952 gravede Jens Frederik Chantelou to kasser ned i Sisimiut fyldt med kopier af opmålinger og koordinator, som kunne kortlægge hovedveje, bygninger og havne ned

 

De skulle bruges til at genopbygge Danmark, hvis landet blev ødelagt af en atomkrig

 

I starten af 00'erne fandt tidligere kontorchef i Geodatastyrelsen, Stampe Villadsen, et brev, der beskrev, at de to kasser var gravet ned et sted i Grønland, men ikke præcis hvor

 

Herefter fulgte flere forsøg på at finde kasserne uden held

 

I 2019 dukkede bogen "Nedgravning af mikrofilm 1952" med koordinaterne op på Rigsarkivet i København

 

I sommeren 2020 tog et dansk tremandsteam sammen med et filmhold fra DR til Sisimiut og gravede skatten op

 

Det blev til et program i tre afsnit med titlen: "På sporet af de hemmelige koldkrigskasser." Den kan du se fra på mandag på DR.

 

Kilde: Kristian Keller, geodæt fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Lif Lund Jacobsen, forsker fra Rigsarkivet, samt DR

Særligt gåden om den grønlandske kasse har hun dykket ned i. Derfor har forskeren været i Rigsarkivets gemmer for at finde svar på, hvorfor en dansk geodæt ved navn Jens-Frederik Chantelou gravede kasserne ned på en hemmelig mission i 1952. 

Det var nemlig ikke kun på grund af frygten for atomkrig, som der stod i det vedlagte brev, der hørte til den danske kasse.

Frygtede amerikansk dominans

Lif Lund Jacobsen har fundet ud af, at de grønlandske data var en form for magtkort, som den danske stat kunne spille ud med over for USA, hvis det blev nødvendigt.  

- Det har ikke så meget med frygten for atomkrig at gøre, det er frygten for amerikanerne, som året før i 1951 er begyndt at bygge Thule basen. Chantelou var af den gamle skole, han var nationalist, og han frygter amerikanernes dominans i Grønland, og at Danmark vil miste suveræniteten over Grønland, fortæller Lif Lund Jacobsen. 

- Derfor er det ret sikkert, at han også ville bevare de grønlandske data for at kunne bevise, hvad danskerne havde opmålt i Grønland, hvis det kom til et spørgsmål om, hvem der havde ret til det grønlandske territorie, siger hun.

Det koloniale kortlægningskort

At opmåling og kortlægning var lig med magt illustreres blandt andet af Norges forsøg på at kræve retten til en del af Østgrønland i 1931, forklarer hun. 

En strid, som den Internationale Domstol i Haag skulle tage stilling til. Her trak Danmark blandt andet succesfuldt kortlægningskortet, fordi Danmark havde opmålt dele af Østgrønland og anlagt en seismisk målestation.

 - Det er jo en typisk kolonial tænkemåde, som vi også kender fra 1700-tallets opdagelsesrejser. Hvis man skal claime et territorie, så er det første man skal gøre at kortlægge det. Dem der kortlægger det, vinder typisk retten til et område, siger Lif Lund Jacobsen.
 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt