Dansk EU-folkeafstemning påvirker Grønland

For nyligt blev den danske regering enig med tre partier om, at danskerne skal stemme om at afskaffe en række af de forbehold, som Danmark i dag har over for EU på politi- og retsområdet. 

I stedet skal det være muligt for Danmark at vælge nogle af EU’s regler til.

Og da politiet i Grønland og Færøerne stadig er politikredse under Rigspolitiet, kan det også få indvirkning på politiets arbejde her, oplyser Justitsministeriet til KNR.

Det samme gælder retsvæsnet.

Europol, menneskehandel og misbrug
Det er især kriminalitet på tværs af landegrænser, som Danmark ønsker at bekæmpe hårdere ved at fjerne en række af EU-forbeholdene. 

Det sker, fordi det danske politi bl.a. risikerer at blive sat uden for Europol, som er EU-landenes fælles politisamarbejde, hvis ikke man ændrer på de danske forbehold.

Og hvis danskerne stemmer ja til ændringerne, kan de danske politikere vælge at indføre op til 22 nye regler. 

Det er fx regler om forebyggelse af menneskehandel og seksuel misbrug af børn, som man ønsker skal være ens i hele EU. Et andet eksempel er udlevering af beviser i retssager på tværs af landene.

Præcis hvilke konsekvenser, det har for Grønland og Færøerne kan først siges, når danskerne har stemt og politikerne, hvis det bliver et ja, vælger områder.

Ifølge Justitsministeriet vil lovændringerne komme i høring i Inatsisartut, hvis det har indflydelse på grønlandske forhold.

Danskerne skal stemme om EU-forbeholdene senest til marts næste år.