Danmarks nye socialminister besøger Tasiilaq
Benedikte Kiærs første rejse som socialminister bliver til Tasiilaq i perioden 6. til 10. marts 2010.
Skrevet af Louise M. Kleemann
Besøget blev aftalt med forhenværende socialminister Karen Ellemann. Men med den nyoverståede rokade i den danske regering, er det hendes afløser der nu besøger landet.
- Ministeren og naalakkersuisoq for sociale anliggender Maliina Abelsen vil besøge Prinsesse Margrethes Børnehjem, familiecentret, værestedet samt Armarngivat og den lokale skole. De har desuden afsat en dag til at besøge bygden Kuumiut, oplyser Grønlands Selvstyre.