Danmark: I solskin fejres dronningen med gaver og taler

Regeringen og Folketinget har fredag markeret dronningens 50-års-jubilæum som regent.
Skrevet af Ritzau, Malik Brøns
14. januar 2022 11:36

Der var vind i dannebrog, en klar og skyfri himmel og en kølig temperatur, da Folketinget på Christiansborg tog imod dronningen for at fejre hendes 50-års-jubilæum som regent af Danmark.

Fejringen er ikke så omfangsrig som oprindeligt planlagt. Den afdæmpede begivenhed sker for at undgå spredning af coronavirus, og derfor består fejringen af et statsråd og en ceremoni på Christiansborg Slot.

Der er også besøg fra Færøerne, hvor lagmand Bárður á Steig Nielsen vil tale og overrække en gave.

Forud for fejringen på Christiansborg deltog dronningen i et statsråd.

Et statsråd er et møde mellem regenten og statsministeren samt andre ministre. Det afholdes med "passende mellemrum" og er en del af den formelle arbejdsgang i forbindelse med lovgivning og regeringens arbejde.

Dronningen deltog i 1958 som 18-årig i sit første statsråd sammen med sin far kong Frederik den IX.

Formanden for Naalakkersuisut i Grønland, Múte B. Egede (IA) skulle oprindeligt have deltaget på samme vis - men han har meldt afbud, fordi han har corona.

Dronningens besøg i Grønland

I oktober kom dronningen på besøg i Grønland, dog i en forkortet udgave. På grund af corona måtte hun nemlig udskyde besøget mellem juli og august til oktober. Hun var kort forbi Ilulissat hvor hun blandt andet besøgte Knud Rasmussens efterkommere.

 

Dronning, Regine Kristiansen Panigpak Daorana
Foto © : Nukannguaq Geisler

Foto: Nukannguaq Geisler

Derefter rejste dronningen videre til Nuuk, hvor hun afslørede en mindeplade i Kolonihavnen. Den står ved den mindesten, som der står for hendes farfars og Dronning Alexandrias besøg i 1921. Hun var også med til bispevielsen af den nye biskop i Grønland, Paneeraq Siegstad Munk.

Det var langt fra Dronning Margrethes første besøg i Grønland. Hendes første besøg her var i 1960.

 

Foto © : Malik Brøns / KNR

 

- Jeg var 20 år i 1960 og lige blevet færdig med gymnasiet. Det var en kæmpe oplevelse. Mine forældre havde talt om Grønland, og jeg havde læst en del af Knud Rasmussen. Jeg var meget parat. Og jeg er meget glad for at have besøgt Grønland så jævnligt.