Danmark bakker op om forbud mod brug af tung bunkerolie i Arktis

Efter mange måneders tavshed er Danmark nu klar til et forbud mod brug af HFO (heavy fuel oil) i Arktis. Noget, som Grønland har støttet op om siden 2018.

Danmark har givet sin støtte ved at bakke op om et forslag om at forbyde den tunge bunkerolie, der skal forhandles af landene i FN’s søfartsorganisation (IMO) i næste uge.

Danmark har den officielle stemme i IMO, men på grund af Grønlands placering i Arktis, er det i høj grad den grønlandske befolkning og grønlandske virksomheder, der kommer til at betale for et forbud, der betyder et skift til dyrere brændstof.

Derfor har Danmark holdt igen med sin støtte til forbuddet, og det undrer Kåre Press-Kristensen, der er miljøingeniør i Rådet for Grøn Omstilling.

LÆS OGSÅ Danmark tøver med opbakning til forbud mod HFO i Arktis

- Fra 2016 til 2018 støttede Danmark ikke et HFO-forbud i Arktis under henvisning til, at der manglede en afklaring fra Grønland.

- Men selv efter Grønland uforbeholdent støttede HFO-forbuddet i sensommeren 2018, skulle der alligevel gå halvandet år, før Danmark officielt støttede forbuddet. Det er lidt pinligt, siger han.

HFO er allerede forbudt i Antarktis

I 2011 trådte et forbud mod både sejlads med- og transport af HFO i kraft i Antarktis, og siden har landende i IMO debatteret, hvorvidt forbuddet også skal gælde for Arktis. Det skal behandles i næste uge.

Forslaget om et forbud mod HFO i Arktis, er stillet af Danmark, Norge, Finland, Frankrig, Tyskland, Island, Holland, New Zealand, Spanien, Sverige og USA.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut støtter et forbud mod tung olie i Arktis

Landene lægger i forslaget ikke op til et forbud mod transport af HFO, men derimod et forbud mod sejlads på brændstoffet og transport af brændstoffet med henblik på sejlads. Det skal diskuteres i dagene mellem den 17. til 21. februar, hvor de tekniske detaljer for forslaget skal på plads, og eventuelle forbehold og undtagelser skal medtages. Efterfølgende indstilles forslaget til vedtagelse og skal behandles på et møde, der afholdes i slutningen af marts. 

Farene ved HFO

Konsekvensen ved brug af HFO spænder bredt fra sundhedsrisici til miljømæssige konsekvenser, forklarer Kåre Press-Kristensen.

- Når mennesker indånder de skadelige partikler fra olien, øges risikoen for kræft, hjertekarsygdomme, blodpropper, astma, bronkitis og rygerlunger hos ikke-rygere. Derudover er forureningen med til at øge afsmeltning af indlandsisen og ødelæggelse af den grønlandske natur, siger han.

Derfor undrer det ham også Kåre Press-Kristensen, at et forbud har så svær en fødsel.

- Når man taler om afbrænding af regnskoven i Amazonas, så er verdenslederne hurtige til at fordømme det, fordi det er skadeligt for natur og miljø. Men når man tale om tung bunkerolige i Arktisk, så burger man årevis på at lave forskellige konsekvensanalyser, før man overhovedet vil tale om et forbud, siger han.

LÆS OGSÅ RAL sejler på HFO herhjemme - men ikke andre steder

Argumentet for både at forbyde transport og sejlads med HFO er, at det vil betyde en enorm miljøkatastrofe, hvis et skib forliser eller lækker olie i arktisk farvand, som af flere årsager er mere følsomt overfor forurening end andre steder.

HFO nedbrydes meget langsommere ved kolde temperaturer, fordi de mikroorganismer, som hjælper med nedbrydelsen, har dårlige forhold i det kolde vand. 

- Der er heller ikke ressourcer til at samle olien op, og hvem tager ud og forsøger at rense olie op, hvis der sker et udslip i for eksempel Diskobugten i den mørke tid i et farvand fyldt med isbjerge? Det vil virkelig være noget møg for fisk og havbund, siger Kåre Press-Kristensen.