Dagens coronatal: Syv nye smittede i Nuuk

Siden i går er der blevet konstateret syv coronasmittede i hovedstaden. På landsplan ligger det aktive smittetal på 137.
Coronavirus florerer stadig i Nuuk. Søndag er der 132 aktivt smittede i byen. Foto © : Arkiv: KNR
26. september 2021 12:51

Der er det seneste døgn fundet syv nye coronasmittede i Nuuk.

Antallet for aktivt smittede på landsplan ligger i dag på 137.

Det oplyser landslægeembedet, som skriver på sin hjemmeside, at nogle af de nye tilfælde antages at være blevet smittet i en daginstitution.

LÆS OGSÅ Lørdagens coronatal: Fem nye smittede i hovedstaden

Der har på det seneste været smittetilfælde i følgende institutioner: Tikiussaq, Meeqqerivik Ungaavaraq, Dagplejen Nukariit, Fritidshjem Nutaarmiut og Børnehaven Timmiaaqqat.

- I samarbejde med kommunen er der iværksat tiltag så smittespredning undgås og driften så vidt muligt opretholdes, skriver landslægeembedet.

Rejsende opfordres til test

En smittet har desuden rejst med flyet GL 544 fra Kangerlussuaq til Nuuk lørdag den 25. september med afgang 8:35 fra Kangerlussuaq.

Alle medrejsende opfordres derfor til at være meget opmærksomme på symptomer og blive testet.

LÆS OGSÅ Nyt testcenter i Nuuk skal åbne i Inussivik

Der er det seneste døgn blevet foretaget 164 test.

Fordelt på kommuner ser dagens smittetal sådan her ud: 

  • Avannaata Kommunia: Nul
  • Kommune Qeqertalik: Nul
  • Qeqqata Kommunia: Fem
  • Kommuneqarfik Sermersooq (Nuuk): 132
  • Kommune Kujalleq: Nul