Dagens coronatal: 87 nye smittede siden mandag

53 af de smittede bor i Qasigiannguit, meddeler Landslægeembedet. 
53 af de nye smittede har bopæl i Qasigiannguit Foto © : Brandt Elias
Skrevet af Anders Dall
02. december 2021 12:22

For første gang siden mandag har Landslægeembedet netop meldt nye coronatal ud.

De nye tal viser, at der er fundet 87 nye smittede, og de er fordelt over fire kommuner. 

Der er fundet 53 smittede i Qasigiannguit, tre i Ilulissat, en i Upernavik, 29 i Nuuk og en i Maniitsoq.

Der er desuden en indlagt med COVID-19 på intensiv afdeling på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, meddeler Landslægeembedet.

I forrige uge dukkede der nogle få tilfælde op i Qasigiannguit, der kunne spores til smitteudbruddet i Upernavik. Det har så vist sig at være starten på et meget omfattende udbrud, skriver Landslægeemebedet på sin hjemmeside.

LÆS OGSÅ Skoleleder i Qasigiannguit: Vi har aldrig stået i sådan en situation før

Det høje smittetal i Qasigiannguit har blandt andet kunne mærkes på Juunarsip Atuarfia, hvor et stort antal elever er konstaterede smittede med corona.

Med dagens coronatal er der nu 309 aktivt smittede i landet.

Her kan du se antallet af aktivt smittede fordelt på landets kommuner:

Avannaata Kommunia: 155
Kommune Qeqertalik: 57
Qeqqata Kommunia: 3 
Kommuneqarfik Sermersooq: 94 
Kommune Kujalleq: 0