Dømt for uagtsomt manddrab appellerer

I en sag, hvor politiet i september sidste år gravede liget af en 19-årig mand op og obducerede ham igen, er en 22-årig mand blevet dømt for uagtsomt manddrab.
Qaqortoq Foto © : Ole J. Petersen/KNR
Skrevet af Camilla Dam
22. januar 2015 11:48

Ved retten i Qaqortoq blev den 22-årige onsdag kendt skyldig og idømt halvandet års anbringelse i anstalt, hvoraf han har afsonet syv måneder og altså har ni måneder tilbage. Men den 22-årige har valgt at appellere afgørelsen til landsretten.

Læs også Snifferdød er blevet til en drabssag

I juli vurderede man, at der var tale om, at den unge mand fra død som følge af snifning. Men politiet modtog i september et tip om, at der faktisk var tale om kvælning, hvorefter de gravede liget op og foretog en ny obduktion. Det førte til tilbageholdelsen af den 22-årige mand og siden en sigtelse for drab.

Læs også Mordmistanke får politiet til at grave lig op

Den 22-årige har været tilbageholdt tidligere i sagen, og derfor har han afsonet i alt syv måneder.