Dødsulykke på trawler

De nærmere omstændigheder kendes ikke endnu, oplyser direktøren for Qajaq Trawl.
Ifølge direktøren arbejder Qajaq Trawl nu sammen med alle relevante myndigheder for hurtigst muligt at få opklaret, hvad der er sket.
Ifølge direktøren arbejder Qajaq Trawl nu sammen med alle relevante myndigheder for hurtigst muligt at få opklaret, hvad der er sket. Foto © : Foto: Freire Shipyard
Skrevet af Christine Hyldal
15. maj 2019 10:16

En ulykke ombord på en trawler har her til morgen kostet et besætningsmedlem livet.  

Det skriver direktør i Qajaq Trawl, Søren Brandt, i en pressemeddelelse. 

- Det er med sorg og forfærdelse, at vi her til morgen erfarede, at der er sket en tragisk dødsulykke om bord på vores nye trawler Markus. Vi kender ikke endnu de nærmere omstændigheder omkring ulykken, men vi har omgående iværksat krisehjælp til besætningen, lyder det fra direktøren.

Ifølge direktøren arbejder selskabet nu sammen med alle relevante myndigheder for hurtigst muligt at få opklaret, hvad der er sket.

- Vores tanker går til afdødes familie, som er underrettet, skriver Søren Brandt.