Dødsbrand i Ilulissat

Beboere i boligblokke i Atersuit blev evakueret fredag aften. En person 46-årig mand omkom og flere, deriblandt brandfolk, måtte undersøges på sygehuset på grund af røgforgiftning.
Skrevet af Noah Mølgaard
15. september 2012 11:49

Der var brand i et større lejlighedskompleks. 12 beboere er nu indkvarteret på hotel.

- Vi kender endnu ikke brandårsagen. Vi har nu en formodning om hvor branden er opstået, men vi har som sagt endnu ikke opklaret årsagen til branden, siger regionsleder i politiet i Qaasuitsoq Poul Petersen til KNR.

Samtlige beboere blev evakueret, og der blev fundet en død person under evakueringen. Den 46-årige mand blev erklæret død ved ankomsten til sygehuset.

Der var voldsom varme- og røgudvikling under branden. Tre brandfolk måtte køres ned til sygehuset for at bliver undersøgt for røgforgiftning. Yderligere fire personer blev også kørt ned til sygehuset for at blive undersøgt for røgforgiftning.

- Brandfolk og de andre personer, der blev undersøgt har det efter omstændighederne godt nu, siger Poul Petersen.

Politi og brandfolk er stadig igang med at undersøge brandårsagen.