Coronaregning kræver kraftige besparelser i det offentlige

Naalakkersuisut er nødt til at ændre sin økonomiske politik i fremtiden for at finde penge til en coronaregning og en aldrende befolkning, vurderer Økonomisk Råd.
Ulla Lynge, næstformand i Økonomisk Råd.
Mandag fremlagde Ulla Lynge, næstformand i Økonomisk Råd, den seneste vurdering af den grønlandske økonomi. Foto © : KNR
Skrevet af Jens Betak
22. september 2020 11:48

Hjælpepakker, nødflyvninger, flere udgifter til sundhedsvæsenet, færre skatteindtægter, og faldende indtægter i selvstyreejede virksomheder.

Listen er lang, og regningen er stor.

Økonomisk Råd

Hvert år afleverer Økonomisk Råd en årsrapport.

Den er en analyse af grønlandsk økonomi. Analyserne er et uafhængigt indspark til finanspolitikken. 

Økonomiske Råd laver også vurderinger af landets produktion, efterspørgsel og beskæftigelse.

Helt præcist 555 millioner kroner i år, og oveni det har Naalakkersuisut lagt op til et underskud på næste års finanslov på 183 millioner kroner.

Samtidig bliver der flere ældre i fremtiden, hvilket også lægger pres på det offentlige. Det betyder alt sammen, at Naalakkersuisut skal træffe nogle hårde økonomiske valg i fremtiden, vurderer Økonomisk Råd.

LÆS OGSÅ Vittus Qujaukitsoq: Underskud til næste år kan ikke undgås

- Når man får et stort underskud i år og med stor sandsynlighed også et ganske stort underskud næste år, så skal det jo indhentes igen.

- Summen af det bliver nogle ret store krav til den økonomiske politik og en meget stram styring af de offentlige udgifter og generelt besparelser, når vi kigger længere frem, siger Torben M. Andersen, formand for Økonomisk Råd.

Stort behov for en ny økonomisk plan

Det er Økonomisk Råds opgave at komme med analyser af den grønlandske økonomi og løbende vurdere den førte finanspolitik.

Mandag fremlagde Økonomisk Råd sin årsrapport, som er en slags temperaturmåling på den grønlandske økonomi. Og der var et klart budskab til Naalakkersuisut om, at der er behov for en ny langsigtet økonomisk plan.

- Ellers vil udgifterne begynde at løbe fra indtægterne - ganske markant - og det er simpelthen, fordi der bliver flere ældre. Det gør, at udgifterne for Selvstyret og kommunerne stiger, mens indtægterne ikke gør, og det resulterer i et underskud, siger Torben M. Andersen.

LÆS OGSÅ Finansudvalget kræver et nul eller plus på finansloven

Både Inuit Ataqatigiit og Partii Naleraq har kritiseret Naalakkersuisuts finanslovsforslag på grund af forventningen om et underskud på 183 millioner kroner. Men den kritik er Økonomisk Råd ikke enig i.

For selv om Økonomisk Råd opfordrer til stram økonomisk disciplin, kan det give god mening med et underskud i den situation, som Grønland er i nu. Det kan nemlig være med til at understøtte virksomheder og undgå, at økonomien går helt i stå.

Sådan en løsning kræver dog endnu mere økonomisk disciplin, når pengene skal skrabes ind igen efter 2021. Naalakkersuisut kan dog trøste sig ved, at coronakrisen ikke har ramt erhvervslivet så hårdt, som frygtet.

Faktisk forventer Økonomisk Råd, at landets samlede produktion - BNP - bliver stort set lige så høj næste år som i 2019. Dermed er Grønland blandt de lande, der er mildest ramt af coronakrisen.

Vækst i BNP.
Vækst i BNP. Foto © : Økonomisk Råd.

Kilde: Grønlands Økonomi, efterår 2020, Økonomisk Råd.