Corona udsætter stor Arktis-konference

Den årlige Arctic Circle samling er udsat til næste år på grund af coronapandemien.
Arctic Circle er den største internationale politiske samling med Arktis som fokus. Mere end 2.000 personer fra 60 lande plejer at deltage i den årlige begivenhed, der normalt holdes i Island. Foto © : Michael Ransburg/Flickr Creative Commons
14. august 2020 10:32

Det skriver det canadiske medie Eye On The Arctic.

Arctic Circle er den største internationale politiske samling med Arktis som fokus. Mere end 2.000 personer fra 60 lande plejer at deltage i den årlige begivenhed, der normalt holdes i Island.

Aflysningen blev annonceret af Islands forhændeværende præsident og nu siddende formand i Arctic Circle, Ólafur Ragnar Grímsson.

I et tweet oplyser den tidligere toppolitiker, at der vil blive afholdt fire foraer i forskellige lande.

Et fora vil finde sted i Grønland næste år. Den præcise dato er endnu ikke oplyst. Her vil geopolitik i Arktis og økonomisk udvikling være hovedtemaer.

De andre foraer skal være i Berlin, Tokyo og Abu Dhabi i De Forenede Emirater.

Næste års Arctic Circle samling er nu sat til at blive afviklet fra den 14. til den 17. oktober 2021.