Spredningen af coronavirusset gør, at Statens Serum Institut ikke kan udelukke, at virusset finder vej til Danmark.Foto: Flavio Lo Scalzo/Reuters/Ritzau Scanpix

Corona: Sundhedsstyrelse skruer op for dansk beredskab

Efter at flere personer i Europa er blevet smittet med coronavirus, kan danske tilfælde ikke udelukkes.

Spredningen af coronavirusset gør, at Statens Serum Institut ikke kan udelukke, at virusset finder vej til Danmark.

Det fremgår af en opdatering på seruminstituttets hjemmeside. Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, oplyser til DR, at styrelsen af den grund skruer op for sit beredskab.

Meldingen kommer, efter at virusset på det seneste har spredt sig til flere europæiske lande.

Italien har været det hårdest ramte land i Europa. Her er fem døde af virusset, mens et trecifret antal er smittet.

Eftersom der har været flere tilfælde af smittede i flere lande uden for Kina, er der også større sandsynlighed for, at coronavirusset finder vej til Danmark, vurderer overlæge og afdelingschef Tyra Grove Krause, Statens Serum Institut.

LÆS OGSÅ WHO: Muligheden for at inddæmme coronavirus svinder ind

- Sandsynligheden stiger, i takt med at vi ser smittespredning i flere lande uden for Kina. Det er sandsynligt, at vi vil kunne se tilfælde i Danmark, og det er også sandsynligt, at der vil kunne ske smittespredning mellem mennesker i Danmark, siger Tyra Grove Krause.

Spørgsmålet er derfor, hvornår det første tilfælde registreres i Danmark.

 - Vi håber, at vi kan holde virus for døren et stykke tid endnu, så vi kan nå til foråret, hvor luftvejsvirus har dårligere vilkår for at smitte, siger hun.

Endnu har der ikke været konstateret smittede danskere.

Hun påpeger samtidig, at virusset ikke er så alvorligt som først antaget. De fleste får milde symptomer, og det er kun ældre eller andre med underliggende sygdomme, der er i risiko for et alvorligere forløb.

 /ritzau/

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt