Foto: Olaf Kosinsky / kosinsky.eu

Tyskland: CDU har fundet afløser for Angela Merkel

Der er netop valgt ny leder for Angela Merkels konservative kristendemokratiske parti CDU i Tyskland. Angela Merkels afløser bliver Annegret Kramp-Karrenbauer.

Den 56-årige Annegret Kramp-Karrenbauer vandt en kneben sejr over Friedrich Merz i den anden valgrunde. Hun fik 517 stemmer mod 482 til Merz.

Kramp-Karrenbauer har været CDU's generalsekretær med ansvar for partiets strategi siden februar.

Hun var tidligere ministerpræsident i delstaten Saarland som den fjerde kvinde i spidsen for en af de tyske delstater.

LÆS OGSÅ Angela Merkel genopstiller ikke i 2021

Den nye partileder har været under Merkels vinger, og hun anses for at være garant for en fortsættelse af Merkels linje.

Hendes nuværende kanslerperiode er den sidste, sagde hun. I 2021 er det slut. Nu er det sandsynligt, at Annegret Kramp-Karrenbauer bliver hendes afløser som kansler.

Kramp-Karrenbauer, der også er kendt som "AKK", er blevet beskrevet som "en jernnæve i en fløjlshandske".

LÆS OGSÅ Merkel genvalgt som kansler for fjerde gang

Hun bliver dog betragtet som moderat, når det gælder økonomisk politik og socialpolitik.

Iagttagere har fremhævet, at med Kramp-Karrenbauer som arvtager vil Merkel få lettere ved at fortsætte som kansler helt frem til 2021.

Den 64-årige Merkel valgte at træde tilbage, efter at CDU og det bayerske søsterparti CSU i efteråret klarede sig katastrofalt ved delstatsvalg i Bayern og Hessen.

Det er også under hendes ledelse, at det indvandringskritiske højrefløjsparti Alternative für Deutschland har vokset sig større og større.

LÆS OGSÅ Tyske socialdemokrater stemmer ja til regering med Merkel

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt